Pressemeddelelser
Publiceret den: 24-11-2020
Det er blevet svært, og for mange ligefrem uoverskueligt, at skulle vælge en vin i det lokale supermarked eller hos ens vinhandel. Flere hundrede vine fylder reolerne, og de fleste er ukendte for de fleste. Mange vælger derfor den vin, de allerede kender, mens andre kigger på ugens tilbud, eller om etiketten tiltrækker.

Vinguiden 2021 vil gøre det nemmere at vælge vin og ikke mindst blive inspireret til at prøve noget nyt. Jo mere man tør prøve af nye vine, des større fornemmelse og forståelse får man for vinens forunderlige verden.

Vinguiden 2021 er et handy opslagsværk på 412 sider, hvor man kan få overblik over de mest gængse vine på det danske marked. I denne guide vil man for hvert enkelt vinland kunne se vurderinger af kvaliteten af vinen, om den kan drikkes nu, samt om den er pengene værd. Derudover vil man få tips til alt omkring serveringstemperaturer, årgange, gode råd til sammensætning af vin og mad, sådan laver man vin, de gængse druer, dansk vin og meget mere. Vinguiden giver endvidere anmeldelser af mere end 2900 vine. I år også vurdering af de bedste topvine fra Piemonte, Tyskland og Østrig.

En oplagt julegave, mandelgave, værtindegave etc.

Bogen kan købes hos boghandlere samt MENY butikkert i hele landet eller online. Vejl. pris 99,95 kr.

Om forfatteren:
Thomas Rydberg er redaktør og ejer af magasinerne DinVinGuide og Whisky & Rom. Forfatter til bl.a. bøgerne Spansk Vin og Sydafrikansk Vin. Desuden gennem mere end 12 år vin- og spiritusskribent på Ekstra Bladet og underviser/foredragsholder. Han har som en af de få herhjemme en diplomuddannelse fra WSET (Wine & Spirit Education Trust) i London. Dømmer i en række internationale vin- og spirituskonkurrencer rundt omkring i verden.
Kontaktperson:
Thomas Rydberg
Telefon:+4523451313
 
Afsender:
Rydberg Publishing
Søndergårdsvej 33 Rydberg Publishing
3500 Værløse
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse