Pressemeddelelser
Publiceret den: 20-11-2020
Sticky Brand Creative Group, med den danske administrerende direktør (CEO) og forretningsmand Michael Rist ved roret, er nu indehaver af titlen “Largest ball of stickers” med en imponerende vægt på 139,82 kilo.

BURLINGTON, VT USA (19. november 2020) – Sticky Brand – med hovedsæde i Burlington, Vermont (USA), der specialiserer sig i personaliserede klistermærker, magneter, t-shirts og design – er stolte over at kunne offentliggøre, at firmaet er blevet tildelt den officielle GUINNESS WORLD RECORDS titel: “Largest ball of stickers”. Kuglen, som udelukkende er lavet af overskydende klistermærker, har en imponerende vægt på 139,82 kilo.

I bestræbelserne på at slå GUINNESS WORLD RECORDS titlen, som har været undervejs de seneste tre måneder, ønskede firmaet først og fremmest at fremhæve dets fortsatte engagement i høje miljømæssige standarder. Kuglen med klistermærker er lavet udelukkende af genbrugte klistermærker, der ellers ville have endt på genbrugspladsen.

”Selv om vi bestræber os på at være så grønne som muligt i vores produktionsproces, vil der uundgåeligt være en lille mængde af fejlprint og defekte klistermærker, som ikke kan sælges” udtaler Sticky Brand Creative Groups, CEO Michael Rist. ”Med dette i tankerne ønskede vi at skabe noget kreativt og sjovt ud af det, der ellers ville være anset som spild eller endt vores på lager. Det var her, at vores team fik ideen og drømmen om at slå den nuværende verdensrekord. Derudover endte projektet også med at være en fantastisk teambuilding for vores hurtigt voksende firma og bringe vores vores medarbejdere tættere sammen.

”Stort tillykke til Sticky Brand for at have opnået GUINNESS WORLD RECORDS titlen for ”largest ball of stickers”, siger GUINNESS WORLD RECORDS dommer, Andy Glass. “Den rekordstore kugle vejer 139,82 kilo, og slår den forrige rekord på 105,05 kilo, som blev sat i 2016. Jeg er begejstret over at kunne meddele, at Sticky Brand nu er Officially Amazing™”.

Om Sticky Brand Creative Group
Sticky Brand er et online markedsførings- og designfirma med fokus på tryk af kvalitetsprodukter, hurtig levering og fremragende kundeservice. Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af produkter og tjenester såsom personaliserede klistermærker, t-shirts, coasters, magneter samt tilretning og udvikling af design.

Virksomheden arbejder med et stort antal kunstnere, brands og designere for at skabe personaliserede produkter, der imødekommer deres kunders differentierede behov. Trykprocessen fokuserer på brug af kvalitetsmaterialer trykt med miljøvenligt materialer.

Sticky Brand arbejder ihærdigt for også at tilgodese miljøet. Virksomheden tilstræber høje miljøstandarder; herunder deres bidrag til Protect Our Winters som er deres 1% for the Planet samarbejdspartner; og The World’s Largest Ball of Stickers: en kugle på 139,82 kilo lavet udelukkende af genbrugte klistermærker.
Sticky Brand Creative Group er baseret i Burlington, Vermont, USA.

MEDIA CONTACT:
Michael Rist, mrist@thestickybrand.com
https://thestickybrand.com/

Link: Video You Tube:
https://youtu.be/BkzF0YasdGU
Kontaktperson:
Lene Alfa Rist
Telefon:+4531192219
 
Afsender:
The Sticky Brand
208 Flynn Ave.
05401 Burlington, Vermont, USA
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse