Pressemeddelelser
Publiceret den: 17-11-2020
Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og med sikker hånd skriver Ulla sig ind i vores hjerter med sin familiefortælling.

At forsøge at forstå, hvordan livet var i 1700- og 1800 tallet, og hvordan det prægede den tids mennesker, er kun muligt i et begrænset omfang. Og dog, når man gennem flere år har forsøgt at leve sig ind i den tid, har læst og gransket malerier, kobberstik, fotografier, arvestykker, efterladte dokumenter, dagbøger og breve, som på hver sin måde fortæller om personernes tanker og følelser, så lukkes deres liv op for os.
Boblerne i bækken er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet.

Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som vakte Ullas interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. Da hun sad i Det Etiske Råd, rejste hun landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har hun fortalt om sine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.
Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.


Som boblerne i bækken udkommer 27. nov. 2020


Ved interesse for et interviews og anmeldereksemplarer kontakt da Forlaget Brændpunkt på:
forlaget.braendpunkt@gmail.com

Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse