Pressemeddelelser
Publiceret den: 16-11-2020
I morgen d. 17/11 udkommer bogen 'Ubehag - et nyt syn på præstation'.

Der er virtuel bogreception kl. 11.00-11.45.

PÅ BAGSIDEN STÅR:
Ordet præstation splitter folk. Nogle taler om ’high performance’ som om præstationer og resultater er meningen med livet. For andre er præstation et fyord associeret med forestillinger om folk der bevidstløst spæner rundt i en trædemølle. Begge opfattelser er forfejlede og udtjente.

At præstere kan aldrig være et mål i sig selv. Men uden præstationer kommer vi ingen vegne. De udfordringer menneskeheden står over for, kræver at vi præsterer på et ekstraordinært niveau. Derfor må vi nytænke præstation og præstationsledelse og se det i en mere nutidig og meningsfuld kontekst.

For at kunne præstere på et ekstraordinært niveau er vi nødt til at slippe mageligheden og træde ind i ubehaget. Vi skal blive bedre til at møde den usikkerhed og sårbarhed som præstation og ledelse af præstation indebærer, og være villige til at gå ad veje vi endnu ikke kender for at aktivere nye lag af vores ydeevne.

Bogen fordyber sig i de psykologiske og filosofiske aspekter ved ubehag i en præstationskontekst, og udforsker hvad det vil sige at være et præsterende menneske i vores tid. En tid, som kalder på en mere meningsfuld forbindelse mellem den ydre kompleksitet og den indre verden vi også besidder.

”De 3 mest værdifulde timer, jeg har brugt i meget lang tid.”
Troels Bech, tidligere sportsdirektør og superligatræner.

”Spændende vinkler på ubehag, og hvorfor det faktisk er med til at flytte noget.”
Merete Eldrup, bestyrelsesformand for Københavns Universitet og Nykredit, tidligere direktør i TV2.

”Tankevækkende at læse denne bog.”
Kaser Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater.

FORFATTERE: doubleyou
doubleyou er en sammenslutning af 7 konsulenter, der arbejder med udvikling af langtidsholdbar præstation i verdensklasse på tværs af sport, kultur og erhvervsliv.
Forfattere: Anders Søgaard, Christian Engell, Ida Thyrring, Jakob Hansen, Mikkel Albertsen, Mikkel Bonke og Rasmus Møller.

doubleyou har lavet lederuddannelse for landstrænere og sportschefere i samarbejde med Team Danmark frem mod OL og samarbejder mere flere atleter på øverste niveau. Derudover arbejder doubleyou med lederuddannelse og organisationsudvikling i erhvervslivet og på kulturområdet.
Se mere på www.doubleyou-partners.com

VIRTUEL BOGRECEPTION
Du kan tilmelde dig bogreceptionen her: www.mesterværkstedet.dk

JOURNALIST/ANMELDER EKSEMPLAR:
Du kan rekvirere et eksemplar af bogen ved at skrive til:
Kasper Juul Østrup: kasper@doubleyou-partners.com

SPØRGSMÅL & ARTIKLER
Spørgsmål vedrørende bogen kan rettes til:
Jakob Hansen: Tlf. 21142888, Mail: jakob@doubleyou-partners.com
Rasmus Møller: Tlf. 53824065, Mail: rasmus@doubleyou-partners.com
Kontaktperson:
Jakob Hansen
Telefon:21142888
 
Afsender:
doubleyou
Nybrogade 26, st.
Kbh. K. 1203
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse