Pressemeddelelser
Publiceret den: 16-11-2020
En hund opkaldt efter Madame Curie, en børnefortærende afrikansk maske, jernbanesabotage med tyve års forsinkelse og et kæresteopgør fremprovokeret af et pubeshår er alt sammen noget, der indgår i Gerts fortælling om broren Jesper i romanen Mågesang.
Mågesang er historien om to brødre, der gennemlever en særegen barndom præget af lillebroren Jespers utraditionelle tilgang til livet. Det er også fortællingen om Jespers ungdom, hvor han bliver udsat for tab, som udløser en depression, der fører til den første af mange indlæggelser på en psykiatrisk klinik.
Efter tredive år med indlæggelser, utallige jobskift og konstant medicinering stopper Jesper med at tage psykofarmaka og føler selv, han vågner op af en tornerosesøvn i stand til at leve et liv, hvor han konstruktivt kan begynde at se fremad. Et møde med en kvinde, Maria, der lider af angst, bliver endnu et afgørende vendepunkt for Jesper.

Claus Peter Horstmann, f. 1949, bosiddende i Allerød, har tidligere udgivet børnebogen Et hemmeligt sted og en vicevært, Olafssongs 1983, fagbogen Børnehavepædagogik i praksis, Gyldendal Uddannelse 2002 samt romanen Freddie bander sjældent, Forlaget Brændpunkt 2019. Desuden har han fået udgivet en del børnesange og har skrevet manuskripter til børneteaterforestillinger.


Mågesang udkommer 1. december 2020


For yderligere info og / eller interesse i gratis anmeldereksemplar eller forfatterinterview, kan forlaget kontaktes på:
forlaget.braendpunkt@gmail.com

Tak for jeres opmærksomhed.

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse