Pressemeddelelser
Publiceret den: 15-10-2020
Ærø Hotel indfører aldersgrænse på 16 år og bliver fra 1. januar 2021 danmarks første hotel udelukkende for voksne.

På Ærø Hotel vil der fra 1. januar 2021 være garanti for voksenatmosfære, tid til tosomhed og ikke mindst tid til fordybelse i ro og mag på en af danmarks populære rejsedestinationer - Ærø, når man fra Ærø Hotels side vælger børnefamilierne fra.
Man har på Ærø Hotel hidtil kunnet overnatte hele familien, men fra 1. januar 2021 er den tid forbi, når Ærø Hotels 100 værelser, med en aldersgrænse på minimum 16 år, udelukkende bliver for voksne, og Ærø Hotel bliver dermed, som det første hotel i danmark, 100% børnefrit.

Med en placering på det sydfynske ø-havs perle Ærø, indbyder Ærø Hotel i forvejen til ferieophold i naturskønne omgivelser tæt på hav, skov, unik natur, den autentiske købstad Ærøskøbing samt Ærøs spændende og omtumlede historie som blandt andet tæller Danmarks tidligere næststørste handelsflåde. Dermed er Ærø et oplagt og populært rejsemål blandt voksne fra hele Danmark.

Voksenferie kan være mange ting; afslappende par-ferie, ferie med gode venner, museumsbesøg, vandreferie, cykelferie eller måske aktivferie - Ærø Hotel tilbyder i forvejen adskille opholdstyper henvendt til voksne, og som et naturlig element tilbyder Ærø Hotel også voksenatmosfære, indendørs swimmingpool, hyggeligt bar-område, god mad og venlig, personlig betjening.
For at imødekomme de voksne gæsters behov og ønsker tilføjer Ærø Hotel et større indendørs fitnessområde, som står klar til indvielse medio januar 2021.


Fakta: Ifølge oplysninger fra booking.com samt expedia findes der i danmark endnu ikke hoteller udelukkende henvendt til voksne.



Kontakt:
Nick Brammer
Ærø Hotel
Tlf. 2448 8331
Mail: Nb@aeroehotel.dk
Kontaktperson:
Nick Brammer
Telefon:24488331
 
Afsender:
Ærø Hotel
Egehovedvej 4
5960 Marstal
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse