Pressemeddelelser
Publiceret den: 06-10-2020
 - Alias Anneke får FLOTTE anmeldelser

Anneke er sidst i 30’erne, single og forfatter,ligesom en meget stor gruppe af unge, danske kvinder. Hun er egentlig godt tilfreds med en hverdag, der ikke giver de store udsving, men et sted drømmer hun, som de fleste enlige kvinder, om at møde kærligheden i et format, som passer til hende. 

Alias Anneke giver et meget fint billede af vores tid både gennem Annekes singleliv, men også gennem søsteren, som er gift og har to børn, og som ernærer sig som livsstilsblogger. Vi genkender i romanen både sider hos os selv og hos mange,vi kender, og Louise Roholte formår at male et billede af disse kvindetyper med kærlig humor. 

Louise Roholte, f. 1982, kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student. Senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i 2008. Det har hun levet af lige siden, og hun skriver fiktion til de danske ugeblade, og desuden har hun skrevet en lang række af bøger for børn og unge, og har været nomineret til Orla-prisen med ungdomsbogen Provinspiger. Alias Anneke er hendes første roman for voksne. 

ANMELDELSER:
Katrine Jørgensen, @katrinejoergen på Instagram
Alias Anneke er en lille perle fuld af hjertevarme og humor… fuld af små guldkorn, som fik mig til at grine flere gange. Karaktererne og situationerne er velskrevne, og Louise Roholte rammer beskrivelserne perfekt, så man straks kan se personerne for sig. Jeg var især vild med de der småpinlige og tåkrummende situationer, som klart er Bridget Jones værdig. Hvis du er til det lidt småpinlige, men virkelige sjove, så kan Alias Anneke varmt anbefales.
Link til anmeldelsen: https://www.instagram.com/p/CFj0UrgBvDL/ 

Karina Ahm, mitlillebibliotek.dk og @mitlillebibliotek på Instagram  
“Alias Anneke” er en moderne humoristisk kærlighedshistorie eller en rigtig dansk feel good roman.Så velbeskrevet at man uden problemer kan genkende hende, hendes sind og de kvinder hun møder …
Bogen er ukompliceret og siderne vender sig selv. Man tager Anneke til sig, meget hurtigt. Vi kender hende fordi hun er glimt af os selv, veninden, familien eller naboens datter. Og måske, hvis vi skal være ærlige er vi også søsteren eller moderen.  
Link til anmeldelsen: http://mitlillebibliotek.dk/?p=292 

Anette Andersen, anetteslitteratursalon.dk, @anetteslitteratursalon påInstagram
Louise Roholtes “Alias Anneke” handler om Anneke, som er sidst i 30’erne, single, forfatter, frivilligt barnløs og modvillig katteejer. Det er svært for hendes omgivelser at acceptere den måde, hun har valgt at leve sit liv.             Hvis du er til “Bridget Jones’ dagbog” eller “Nynnes dagbog” vil du måske være i målgruppe til denne roman. 
Link til anmeldelsen: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=324   

Alias Anneke udkom 25. september 2020

Alias Anneke
© 2020 Louise Roholte og Forlaget Brændpunkt
1 udgave
Tryk: Scandinavian Book A/S
ISBN: 9788793835924
Sider: 260
Pris for trykt bog kr. 249,-

Ved interesse for interviews og anmeldereksemplarer kontakt da Forlaget Brændpunkt på:
forlaget.braendpunkt@gmail.com.


 Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse