Pressemeddelelser
Publiceret den: 19-09-2020
Kære Folketingspolitiker, Godmorgen til en forhåbentlig dejlig weekend trods Corona ?

DU sidder på den fornemmeste plads i Danmark
Lige midt i Folkestyret
Du er valgt ind for at varetage Danmarks og Borgernes interesser bedst muligt
Uanset partifarve og holdninger vil du altid gøre det bedste for Danmark, for befolkningen og for samfundet

Men der er noget, som DU og andre forsømmer at gøre noget ved!

Derfor skriver jeg til dig, og jeg har 3 kasketter på, først og fremmest mig selv som person, som er sur og forarget, dernæst repræsenterer jeg foreningen: STOP PostNord Logistics, og derudover taler jeg for en samlet Vognmandsbranche.

Jeg beklager min skrivelse bliver lidt lang, men det er vigtigt for mig at få det hele med ?

Lidt fakta:

PostNord kører med breve og små pakker mm. Det har de gjort i mange år, de interesserer mig ikke, det er jer som politikere, der udvikler eller afvikler PostNord, ligesom I har lyst til, i samarbejde med den Svenske stat som medejere.

MEN

PostNord har en datter, det har de haft i mange år, og hun er vokset, og hun har været meget dyr, og hun koster stadig rigtigt mange penge, og hun løber rundt og laver ulykker ?
PostNord Logistics A/S hedder hun. Hun er sat i verden for at arbejde sig ind på Vognmandsbranchen, primært på stykgods.

Så lidt fakta om Stykgods og Vognmandskørsel. Markedet er domineret af mange store spillere, her blot nævnt nogen: DSV, Frode Laursen, Dachser, Freja, Dansk Distribution, Danske Fragtmænd og en hel skov af andre mindre virksomheder.

Det er et sundt marked, hvor der konkurreres hårdt og inderligt og på fair og lige vilkår, idet det foregår for egne penge

Her vil PostNord Logistics A/S ind og være en dominerende spiller.

Stykgodsmarkedet er suverænt det marked indenfor transport med den laveste indtjening, se vedhæftede bilag.

PostNord Logistics A/S er på trods af deres ambitioner, ikke blevet en dominerende spiller i løbet af de sidste 7 år, men de generer branchen, dels med tilbud, man nogen gange må ryste på hovedet af, men det flytter kunder, og det trykker priser ned, også selvom man ikke mister kunden.

Jeg er selv ejer af firmaet Slagelse Transportcenter A/S, og medejer af Danske Fragtmænd, og har været med siden 1981. Min forretning startede med 4 mand, og vi er 125 ansatte i dag med en bred vifte fordelt på både køn og etnisk oprindelse.
Og vi klarer os godt ?
Derfor spørger mange også, handler det ikke om, Jens-Ole, at du bare vil bygge sommerhuset lidt større og fastholde den størrelse Volvo, du kører i?
NEJ. Det gør det ikke, jeg mangler økonomisk ikke noget og kommer heller aldrig til det.

Men som Menneske, Erhvervsdrivende, Borger og Skatteyder i Danmark så harmes jeg over, at man lader PostNord Logistics leve videre, når alt viser, at det burde have været lukket for længst.

Hvad er der så sket ?

Ja de første år ingenting. Vi har ikke kutyme for at råbe op, så der skete ingenting.
De seneste år har vi forsøgt at råbe ejerne af PostNord Logistics op, hvilket i sidste ende vil sige DIG ?, og vi synes faktisk også, at dem vi har talt med, de lytter til os og forstår os. Sågar synes de, at vi har ret, at det er forkasteligt, at Staten igennem mange år drifter en underskudsforretning uden noget fornuftigt formål, og som spreder gift for sund og fair konkurrence. Men efter at der er lyttet på os, så sker der ikke meget.

Og jo, dog lidt, vi har hørt og forstået budskabet om, at vi skal vise, at vi ikke ” kun ” er en lille del af branchen, der protesterer, men en samlet branche. OK, det har vi gjort. På 2 dage har vi indhentet opbakning fra 97 virksomheder, repræsenterende:

5.765 ansatte

2.827 køretøjer

Med en meget stor spredning indenfor transportbranchen. Dette alene for at vise, at vi ikke står ALENE, men at branchen står samlet.

Så her har vi responderet på den besked, vi fik fra politisk hold.

Så fik vi at vide, at der ikke flyttes statsmidler fra PostNord til PostNord Logistics A/S.
Vores påstand er nu dokumenteret i form af vedhæftede kortfattede redegørelse fra PWC, som forklarer, at der på 7 år har været et underskud på 214,2 millioner kroner, og at der er tilført 275 mio. kroner for at genrejse Egenkapitalen, og forhindre at PostNord Logistics går konkurs.

Redegørelsen er vedhæftet.

Jeg har spurgt i mit netværk, og talt med flere ledende store Revisionsfirmaer i den anledning, som samstemmende siger at det altid er den første kroner der tæller, forstået således at hvis Moderselskabet PostNord modtager bare 1 krone i tilskud fra enten den Danske Stat, den Svenske Stat, eller EU midler, og man efterfølgende flytter bare 1 krone ned til PostNord Logistics, så er der tale om statsstøtte der formidles videre, og det er helt klart for alle jeg har talt med, at det både er det der er foregået, og at det ALDRIG har været meningen eller hensigten på nogen måde fra dem der har givet tilskuddet

Vi har indtil nu forsøgt at oplyse og forklare, og synes vi har optrådt meget etisk, forsigtigt og korrekt, i håb om at NOGEN, og helst ALLE kunne se, at udover det her ikke er fair, så er det også spild af samfundets penge ?

Men vi er nok ikke dygtige nok, vi har måske også for travlt med at passe vores dagligdag og forretninger eller andre årsager.

Vi ønsker at fastholde den politiske kontakt, vi har opnået, og forhåbentligt også igennem denne skrivelse få nogen, der normalt ikke skænker Stykgodsmarkedet en tanke, til at overveje, om de synes det, der foregår, på nogen måder kan forsvares.

Det mener vi ikke, at det kan, og derfor vil vi ikke længere sidde på hænderne.
Udover fortsat konstruktiv dialog så vil vi være nødsaget til at rejse problematikken på anden vis også.

Derfor er der stiftet foreningen. STOP PostNord Logistic. Foreningen har kun ét formål i livet, og navnet alene fortæller jo, hvad det handler om ?
Medlemskab er gratis, og som medlem støtter man og bakker op om en nedlæggelse af det tabsgivende Statsejede selskab PostNord Logistic
Foreningen bruger hele sit netværk inden for Transportbranchen, ITD, DTL, FDL, DE, DI og alle de erhvervsnetværk, der er i hele Danmark.
Man har jo ikke nøde at være Vognmand for at være forarget, det kræver jo egentligt blot, at man bliver forarget over, at Statens midler hældes i et hul i jorden, når de kunne være brugt langt mere fornuftigt.
I første omgang har jeg selv lagt navn til annoncer i Ekstra Bladet, B.T., Jyllandsposten og Lastbilmagsinet, samt andre medier, men fremadrettet vil det være foreningen, der står for at holde hele Danmark opdateret om situationen ( eksempel vedhæftet).

Vi vil arbejde målrettet på at skabe opmærksomhed, fokus og debat om situationen på alle fronter ved hjælp af møder, annoncer, events, interviews, brug af pressen og sociale medier på alle områder. Vi har jo prøvet med stille dialog, men det er ikke lykkedes.

Nå, det blev en lang mail, sådan er det jo, når det er hjerteblod for en, men håber alligevel DU har læst den til ende.
Og ikke mindst håber jeg, at DU vil tage aktivt ansvar som Folkevalgt.

Jeg står gerne til rådighed ved spørgsmål ?

God weekend til alle

http://stoppostnordlogistics.dk
Kontaktperson:
Jens-Ole Larsen
Telefon:22107380
 
Afsender:
Slagelse Transportcenter A/S
Dalsvinget 22
4200 Slagelse
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse