Pressemeddelelser
Publiceret den: 10-09-2020
For bilejere udgør bilens værdi en væsentlig del af privatøkonomien. Bilen er et vigtigt dagligt redskab for over 2 mio danskere, og det kan betale sig at passe godt på sin bil.

De største og dyreste bilmærker er begyndt at montere en digital opkobling til fabrikken, der overvåger alle bilens mange sensorer og sender teknisk information tilbage til fabrikken, hvis der er problemer. Men ejeren af bilen får ikke direkte glæde af informationerne.

Nu gør danske Hopper det muligt for alle bilejere, uanset bilmærke, at koble sig til sit lokale værksted. Helt uden abonnement og fuldstændigt transparant i hverdagen. Der kan spares tusindvis af kroner på løsningen, uanset om man er privat bilist eller virksomhed.

-----------------

Alle kender talemåden ”det er bedre at forebygge end at helbrede”. For almindelige bilister vises behovet for et besøg på det lokale værksted først, når det er for sent, og lamperne i bilen ligner noget fra det lokale tivoli. Det, der måske startede som en mindre bagatel, kan nu være vokset til en større og langt dyrere reparation.

Hopper har udviklet en lille enhed, der monteres samme sted i bilen, som værkstedet tilslutter deres computere. Det er faktisk en lille computer, der løbende holder øje med alle bilens mange sensorer og sender begyndende fejl til det lokale værksted, der vil vurdere, om det er tid til et besøg, inden det udvikler sig.

Bilisten kan samtidig glæde sig over at blive advaret imod fartkontroller i hele Europa, som er en del af løsningen. Har man allerede en enhed, kan man fortsat bruge sin enhed sammen med Hopper, der er kompatibel med de mest kendte produkter.

Så nu er det slut med at ”lytte efter underlige lyde”, være bekymret over bilens stand m.m. eller få unødige fartbøder. Alle bilister, også virksomheder med flere biler, får nu deres helt egen digitale mekaniker med på hver eneste køretur.

-----------------

Løsningen er udtænkt af Frank Rasmussen, der er bedst kendt for at være manden bag flere IT selskaber, herunder mobilselskaberne Telmore, BiBoB m.fl. Løsningen har en vejledende udsalgspris på 595,- inklusiv moms. Nærmeste forhandler kan findes på www.hopper.dk.

For yderligere information kan Frank Rasmussen kontaktes direkte på (+45) 42 50 00 00, eller på mail fr@hopper.dk.
Kontaktperson:
Frank Rasmussen
Telefon:42500000
 
Afsender:
Hopper ApS
Energivej 3
4180 Sorø
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse