Pressemeddelelser
Publiceret den: 03-08-2020
- vi har brug for oplevelser!!!

Med året 2020 er der bestemt ikke tale om ’business as usual’. Stort set alle samfundsfunktioner er blevet berørt af den Corona pandemi, som også strøg hen over Danmark.

Men der er jo et gammelt ordsprog der siger noget i retning af at: der er ikke noget der er så slemt at det ikke er godt for noget. For der åbner sig altid nye muligheder ovenpå en nedlukning – som den vi har været vidne til.

Samtidig med at vi i næsten to måneder dagligt blev ’undervist’ i de nationaløkonomiske dynamiske effekter af et samfund i dvale, og ’undervist’ i virus kundskabens krinkelkroge, så lærte vi også noget om de enkelte samfundslags betydning – og ikke mindst om den meget dynamiske sammenhæng der er – både på nationalt og internationalt plan.

Det tog lidt tid inden kulturlivet blev ’synligt’ også i denne sammenhæng. Men det som gik op for de fleste var til gengæld at uden et aktivt kulturliv mangler – og savner – vi noget. Vi har faktisk brug for de oplevelser og de rammer som kulturen normalt tilbyder uden at vi lægger særligt meget vægt på det. For ’de er der jo’. Og det var de så pludselig ikke.

Og da Danmark så skulle til at lukke op igen, så blev det lidt af en kamp at ’komme med’ – ikke mindst fordi kriterierne for hvad man kunne lukke op hvornår, blev lidt uklare undervejs.

I Schubertselskabet valgte vi at ’træde vande’ – og vente for at se, hvordan det udviklede sig. Og det var klogt, for nu er vi så der, hvor vi igen kan afholde koncerter – når vi blot overholder nogle simple regler – og det er vi meget glade for. Vi er glade for det, musikerne er glade for det – og jeg er ret sikker på at vores trofaste publikum også er glade for det.


MEN nu åbner vi for Schubertiaden 2020!!! Første koncert i Jyllinge 15. august, og derefter løber festivalen de næste fjorten dage.


Schubertiaden 2020 kommer ikke til at mangle noget i kunstnerisk gennemslagskraft – og netop fordi vi har været igennem en kulturel ’fasteperiode’ tror jeg at det vil opleves meget stærkt.

Alle koncerterne i Schubertiaden vil give stærke oplevelser – og det er måske kernen i det vi lærte af Corona: vi har brug for stærke oplevelser også i det daglige – men måske især når vi skal stå sammen – men på afstand.

Derfor: velkomment til Schubertiaden 2020 – og velkommen til nogle velfortjente oplevelser.

Men som alle andre skal vi naturligvis overholde corona retningslinjerne. Og derfor bliver der lidt færre pladser en vanligt - så også her gælder 'først til mølle' princippet.


Koncerter:
15.8 - kl. 19.30 Ensemble - Mutatis Hellig Kors Kirke Jyllinge
18.8 - kl. 19.30 Schubert lieder - Die Schöne Müllerin - Koncertsalen i Roskilde Gymnasium
22.8 - kl. 19.30 Trio Wanderer - Koncertsalen i Roskilde Gymnasium
23.8 - kl. 15.00 Det helt unge klaver talent Ryan Bradshaw - Koncertsalen i Roskilde Gymnasium
25.8 - kl. 19.30 Koncert med DUEN - Roskilde Domkirke
26.8 - kl. 19.00 Den Kongelige Livgardes Musikkorps - roskilde Kloster
29.8 - kl. 19.30 Den Danske Strygekvartet - Koncertsalen i Roskilde Gymnasium

Med venlig hilsen
Bent-Erik Rasmussen
generalsekretær
Kontaktperson:
Bent-Erik Rasmussen
Telefon:20446310
 
Afsender:
Schubertselskabet
Jernbanegade 23
4000 Roskilde
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse