Pressemeddelelser
Publiceret den: 29-07-2020
Sommervejr, rosedåb og musik i Mariager.

I disse tider med Coronavirus er mange danskere ramt og især musik branchen har det hårdt. Det fik Rosa Eskelund på tanken om at opkalde en rose efter Emilie de Forest. Det er som Rosa fortæller ikke alle og enhver der som 20 årig står på en scene og vinder det internationale melodi grand Prix.

Mariager - rosernes by dannede lørdag den 25. juli rammen om rose dåben. Det foregik i den nye rose have som blev anlagt af ildsjæle i 2018. Haven blev dengang indviet af Dronning Margrete.
Dåben blev foretaget af Emmelie De Forest og med de smukke champagne dråber ned over blomsterne døbte hun rosen Emmelie De Forest Forever. Rosa Eskelund jublede og smilte samtidig med at hun kunne fortælle at Emmelie også er opvokset i Mariager hvilket bare fuldender dagen.

Rosa Eskelund har designet et bed med sine roser i haven, bla. kan Prins Henrik rose , Fru Nørby, Lise Nørgaard, Jim the Viking, Elins rose og nu også Emmelie de Forest Forever ses.

Emmelie overraskede med at holde en lille koncert efter dåben. Naturligvis skulle vi høre vinder melodien
”Only Teardrops” fra 2013, fortæller Rosa Eskelund som sammen med de 200 fremmødte valgte at synge med på sangen.

Storblomstret skønhed
Rosen er en buket rose vel og mærket en storblomstret, remonterende af slagsen. Rosen der indtil nu har båret navnet G10-035 har været 10 år undervejs med test dyrkning i de fynske rose marker efter den forlod Rosas forædlings drivhus i Dyreborg på Sydfyn

Emmelie De Forest Forever vil nu blive dyrket og plantet i folks haver mange steder i verden, men det varer lidt da det tager 2 år at producere en haverose

Emmelie de Forest rose vil være i handlen fra vinteren 2020 men det første år i begrænsede mængder

For mere info og billeder, kontakt roseforædler Rosa Eskelund re@roses-forever.com
Kontaktperson:
Harley Eskelund
Telefon:51571990
 
Afsender:
Roses Forever ApS
Fiskervænget 9
5600 Faaborg
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse