Pressemeddelelser
Publiceret den: 14-07-2020
Til oktober starter uddannelsen til Livs & Businessmentor - en uddannelse, som er skabt til fremtidens vidensentreprenører. Uddannelsen bygger ovenpå de studerendes eksisterende viden og erfaring, og giver dem et fundament for at udvikle vidensbaserede produkter og services.

Flere og flere beskæftigede danskere ønsker færre timer, mere mening og øget fleksibilitet ind i deres arbejdsliv. Ydermere er stress, angst, depression og udbrændthed blevet noget nær folkesygdomme i Danmark og for mange danskere har Corona tiden været en tiltrængt "mærke efter pause ". Studier viser , at produktiviteten ikke har været dalende i Corona tiden, og dermed har danskerne oplevet på egen hånd, at myten om hjemmearbejde og produktivitet ikke holder vand.

Den tendens ser jeg i stigende grad i min virksomhed. Jeg har set vigtigheden af netop at skabe mening og det at gøre en forskel i forhold til trivsel i arbejdslivet. Derfor har jeg skabt en ny uddannelse på markedet, som har fokus på at uddanne de nye vidensentreprenører. Vidensentreprenører som bygger videre på deres egen viden, og kan skabe et fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv. Det bæredygtige arbejdsliv er et langtidsholdbart arbejdsliv, som er i tråd med vores værdier, som giver plads til hele livet - og som giver energi. Det er et fleksbelt arbejdsliv, som kan tilpasses i takt med at vores naturlige livsvikår ændrer sig. Når børnene er små har vi brug for at arbejde mindre - i takt med at de bliver større, får vi mere frihed. Lige så vel kan vi opleve, at vi i perioder har behov for at ændre vores arbejdsliv i takt med at vi forandrer os som mennesker. Vi er jo dynamiske væsener i konstant udvikling. Det er et bæredygtigt arbejdsliv, som er holdbart, givende og fleksibelt.

At være vidensentreprenør er ikke kun forbeholdt akademikere - alle har vi fagspecifik viden som kan omdannes til fremtidens vidensprodukter. Og med den teknologiske udvikling er det muligt at sælge vidensprodukter til mennesker over hele verden.

Uddannelsen til Livs & Businessmentor bygger videre på de studerendes eksisterende faglighed og erfaringer og udvider med evidensbaseret teori og praksis. Uddannelsen tager blandt andet udgangspunkt i læringsteorier og teorier fra den professionelle vejledning - systemisk coaching og narrativ metode, således at de studerende lærer, at formidle deres viden gennem meningsfuld samtale og undervisning. På anden del af uddannelsen har vi fokus på de nyeste teorier og praksis indenfor iværksætteri og online tendenser Det betyder, at de studerende lærer at pakke deres viden således at den bliver til produkter og services, som gør en forskel for mennesker.

- Uddannelsen starter i oktober 2020 og slutter i september 2021.
- De studerende forventes at starte deres virksomhed under uddannelsen, og dermed bygge båden mens man sejler.
- Uddannelsen består af en livsmentor del og en businessmentor del - og det er den enkelte deltager som sætter sit helt eget præg på, hvordan uddannelsen udfoldes i praksis.
- Der er 12 pladser på uddannelse for at sikre optimale læringsforhold, og individuel opfølgning. Uddannelsen inkluderer både ophold på Langeland i oktober og et 1:1 mentorforløb.

Der er 2 intro workshops for interesserede, som er kræver tilmelding via mail; mentorannedamgaard@gmail.com og opskrivning til nyhedsbrev , men ellers er gratis:

D. 19. juli 14.00 - 17.00 online- "Ryst posen og find dit guld" En workshop som stiller skarpt på deltagernes eksisterende viden og erfaringer, og hvordan denne kan omdannes til vidensbaserede produkter og services.

D. 26. juli 14.00 - 17.00 i Hornbæk " Bæredygtig Business Revolution" En workshop hvor fokus er på, hvordan deltagerne skaber en langtidsholdbar forretning i tråd med deres værdier.
Kontaktperson:
Anne Damgaard
Telefon:61690675
 
Afsender:
Friends Collected ApS
Strandlystvej 10
3100 Hornbæk
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse