Pressemeddelelser
Publiceret den: 01-07-2020
Skov Industri A/S er grundlagt i 2004 – af Morten Skov. Virksomheden producerer, monterer og sælger vægge under mærket Matador – primært til støjdæmpning i industrien.

Efter 16 år i spidsen for virksomheden har Morten Skov ønsket at give stafetten videre til nye ejere:
”Vores virksomhed skal konstant udvikles og det kræver konstant nytænkning. Efter 16 år med denne opgave er det tiden, at der kommer nye kræfter til”, udtaler Morten Skov.

Virksomheden er overtaget af en trio bestående af Bjarne G. Lund, Flemming N. Enevoldsen og Kjeld Lund. Kjeld Lund har overtaget rollen som direktør.

”Vi overtager en utrolig veldrevet virksomhed med kompetente medarbejdere, velrenommerede kunder, højt teknisk niveau og et stærkt produktsortiment. Og vi har tænkt os at videreudvikle virksomheden med basis i disse kerne-kompetencer”, siger Kjeld Lund.

Om Skov Industri A/S
Skov Industri udvikler og producerer vægge under mærket Matador-vægge og reoler under mærket Smith reoler. Væggene anvendes indenfor en lang række forskellige industrier. Matador-væggen kendetegnes ved sin robusthed og modulære system, som gør den anvendelig i utallige situationer. F.eks. til indkapsling af støjende maskiner og robotter samt til opbygning af kontorer i produktions- og lagermiljøer. Både af hensyn til støj-dæmpning og til afskærmning mod støv m.m. i renrum-sammenhæng.
Virksomheden har adresse i Nørre Aaby på Fyn.
Kontaktperson:
Kjeld Lund
Telefon:51606457
 
Afsender:
Skov Industri A/S
Gammel Grandvej 4
5580 Nr. Aaby
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse