Pressemeddelelser
Publiceret den: 11-04-2020
Kenneth Kragh Madsen, 46 år, tiltræder som ny salgsdirektør (CSO) i Silvan A/S fra april 2020. Kenneth Kragh Madsen kommer fra en toppost hos ALDI Danmark, hvor han gennem en lang årrække har varetaget stillingen som regionsdirektør.

Mere end 20 års ledererfaring
Kenneth Kragh Madsen kommer til Silvan A/S med mere end 20 års ledererfaring – hovedsageligt fra detailbranchen, hvor han gennem 16 år hos ALDI Danmark har været ansat som henholdsvis distriktschef, personalechef og de seneste 7 år som regionsdirektør. Som regionsdirektør har Kenneth Kragh Madsen været ansvarlig for mere end 750 medarbejdere, ca. 50 butikker og mere end 1 mia. kr. i omsætning. Tidligere har Kenneth Kragh Madsen været administrationschef hos Kvickly i mere end 6 år. Med disse erfaringer i bagagen er Kenneth Kragh Madsen den rette til fremadrettet at sikre varig omsætningsfremgang hos Silvan A/S i stillingen som CSO.

Ny CSO i Silvan A/S
Kenneth Kragh Madsen skal blandt andet bidrage til den fortsatte udvikling af Silvan A/S’ forretning, hvor han som ny salgsdirektør får ansvaret for at implementere tiltag og sikre optimering med særligt fokus på strategi, salg og butiksdriften. Kenneth Krag Madsen har siden februar 2020 arbejdet som Senior Konsulent i Silvan A/S. ”Jeg har de seneste mange år fulgt Silvan fra sidelinjen. Nu nyder jeg at arbejde sammen med alle i Silvan, hvor jeg ser et stærkt team, der med stort engagement ønske at gøre en forskel, så vi kan vokse sammen ”. Jan-Christian Becker, administrerende direktør i Silvan A/S, tilføjer ”Vi er glade for at Kenneth er kommet til. Han bringer operationel ekspertise og mange års erfaring med sig.”


Om Silvan A/S
Silvan A/S en af de førende byggemarkedskæder i Danmark, med det højeste kendskab i branchen. Silvan har 41 byggemarkeder og en webshop, som hovedsageligt sælger til den private gør-det-selv-kunde. Silvans byggemarkeder, som er bekvemt placeret tæt på større byer, tilbyder en bred vifte af gør-det-selv-produkter af både byggematerialer og haveredskaber. Silvan fokuserer på en god kundeoplevelse baseret på en meget bredt vifte af servicetilbud, der inkluderer Click & Collect, drive-in, savværk, toning af maling, maskinudlejning, gratis trailerleje og nøgleservice. Silvan blev overtaget af Aurelius Equity Opportunities i september 2017. Læs mere på www.silvan.dk.
Kontaktperson:
Joan Balle Kristensen
Telefon:25134701
 
Afsender:
SILVAN A/S
Edwin Rahrs Vej 88
8220 Brabrand
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse