Pressemeddelelser
Publiceret den: 24-03-2020
- Absurde og tankevækkende noveller

I de 17 noveller i Hulter til bulter leves det velordnede liv som oven på en vulkan. Små hændelser kan i et splitsekund ændre perspektivet og vise en verden, der ser helt anderledes ud end før.

En mand, der bruger sin kone som forskningsobjekt i sin sociologiske forskning, en kvinde, der forlader sin kæreste, da de overværer tre andrikkers voldtægt af en hun, en mand, der jages rundt i København af en omsorgssvigtet hjemløs hund, den smukke lyshårede mannequindukke, der indimellem er foruroligende levende, en mand, der er forvirret, fordi han har vanskeligheder ved at skelne mellem sin kone og hendes enæggede tvillingesøster, manden, der ikke kan fordrage sin hund, novellesamlingens forfatter, der som lyn fra en klar himmel bliver anklaget og dømt til livslang forvaring på en mental institution.
Virkeligheden er svær at styre, når vore drømme og hemmelige længsler griber forstyrrende ind i den velordnede virkelighed.

Hulter til bulter er tredje samling i en trilogi af novellesamlinger, hvoraf de første var Blind trappe og Hvem kan gøre en dukke fortræd? Novellerne udgør et samlet univers og refererer til hinanden inden for og på tværs af de tre samlinger, men hver novellesamling kan læses hver for sig og uafhængigt af de andre.

Sten Jacobsen er cand. mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra 1978 til 2015.
Forfatteren er særligt optaget af situationer, hvor mennesker misforstår hinanden, og i situationer hvor vi har svært ved at orientere os. Novellerne har ingen klare pointer, men ender snarere med et åbent spørgsmål.

Læs Sten Jacobsens morsomme autointerview her:

http://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2100

Novellesamlingen Hulter til bulter udkommer 1. maj 2020


Gratis anmeldereksemplar kan rekvireres på: forlaget.braendpunkt@gmail.com


Læs mere på www.brændpunkt.dk og www.facebook.com/forlagetbraendpunkt


Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse