Pressemeddelelser
Publiceret den: 16-03-2020
- En smuk fortælling om at blive sat fri

Efter sin kones død bliver den aldrende Jens ved med at høre hendes kommenterende og kritiserende stemme i sit hoved. Ikke engang sin morgenerektion kan han have i fred. Da Jens ved en misforståelse kommer i antidepressiv behandling og efterfølgende finder sin kones dagbog, må han indse, at hele deres lange ægteskab bygger på løgne, og at han undervejs har mistet sig selv. Nu starter hans kamp for at blive fri for Maries stemme og for at løse de spørgsmål, der er opstået. Hvem er far til Jakob, og hvem er han selv?
Trods det spirende forår udenfor, bliver Jens blæst omkuld. Hvem var Marie egentlig? Kan man tale om en fremtid, når man nærmer sig de firs? Og er det virkelig nødvendigt at cykle hele vejen gennem Jylland for at slippe fri af Maries stemme?

Cecilie Overbye, 1973, er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet.
I hendes forfatterskab har hun kredset om det at finde sig selv i en verden, der har kastet én omkuld. Det er også det, romanen Jens Petersens forlængede forår handler om.

Jens Petersens forlængede forår udkommer 27. marts 2020

Gratis anmeldereksemplar kan rekvireres på: forlaget.braendpunkt@gmail.com


Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse