Pressemeddelelser
Publiceret den: 05-03-2020
Søndagens borgermøde vil byde på tre vidende oplægsholdere, der spækket med forskningsresultater og research vil informere om 5G og anden elektromagnetisk stråling. Borgermødet vil finde sted i Vanløse.

Særligt emnet 5G er højaktuelt med den igangværende udrulning af 5G-netværket i Danmark – og adskillige andre lande verden over.

Henrik Eiriksson, IT-specialist og researcher for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, vil i sit oplæg komme ind på, hvordan 5G er anderledes end 1-4G-netværket. Han fremlægger også, hvad den samlede forskning udtrykker, samt hvad der endnu ikke er undersøgt. Han vil desuden tilbyde deltagerne at få målt deres mobiltelefons strålingsniveau med professionelt måleudstyr.

Preben Kastrup fra Folkebevægelsen Vi Siger Nej Til 5G er borgermødets ordstyrer. Han udtaler:
"Der foreligger en stor mængde forskning om radiofrekvent elektromagnetisk stråling, som ignoreres af myndighederne, og nogle elementer er endnu ikke er undersøgt. Det interessante er ikke denne strålings varmeeffekt på vand, som Sundhedsstyrelsen udelukkende forholder sig til, men derimod radiofrekvent effekt på celleniveau. Således er de sundhedsskadelige effekter samt miljømæssige konsekvenser af kunstige elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner, Wi-Fi og tablets herunder påvirkningen af vores børn i skoler og institutioner samt i hjemmet underbelyste”.

Preben Kastrup uddyber:
”Vi frygter en ny situation i stil med asbest og PCB, hvor vi risikerer at blive indhyllet i denne forurening fra trådløs teknologi, som senere kan vise sig at blive et alvorligt problem med mange ofre, og som kan blive en tung byrde på sundhedssystemet og for skattetrykket."

Forstærkning fra Sverige

Olle Johansson, forh. professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm, fortæller i sit oplæg om de skadelige sundhedseffekter af kunstige elektromagnetiske felter som mobiltelefoner, Wi-Fi og tablets samt om påvirkningen af vores børn i skoler og institutioner.

Professor Johansson, som efterhånden er lidt af en legende, har gennemført over 500 peer reviewed undersøgelser i anerkendte videnskabelige journaler inden for radiofrekvent samt lavfrekvent stråling (!). ”Olle” er blevet hædret gæstetaler på mange konferencer og har frigivet mange interviews og videoer.

Han har kæmpet modigt i mange år for at være folkets stemme.

Kvinde til kamp for alt levende

Søndag på Kvindernes Internationale Kampdag har Vibeke Frøkjær Jensen valgt at gøre sit i kampen for beskyttelse af mennesker, dyr og planter mod elektromagnetisk stråling. Hun er dyrlæge, phd. Forsker i Epidemiology og Big Data, DTU Vet, National Veterinary Institute, Danmarks Tekniske Universitet.

Vibeke vil fremlægge om, hvordan radiofrekvent stråling påvirker alt levende – mennesker, dyr og planter – på celleniveau. Hun vil nævne eksempler på almindelige symptomer og kræft hos mennesker som følge af elektromagnetisk stråling samt berette om evidens for effekter på dyr generelt herunder specielt effekter på insekter og konsekvenser heraf.

Det igangværende sagsanlæg mod staten ført af advokat Christian F. Jensen bliver også omtalt i hendes oplæg.

Fakta om borgermødet

Hvad? Borgermøde om 5G og anden radiofrekvent elektromagnetisk stråling.
Hvornår? Søndag den 8. marts 2020 kl. 12-16
Hvor? Kulturstationen Vanløse, Herupsalen
Adresse: Frode Jacobsens Plads 4, 1. sal /Jernbane Allé 38, 2720 København
Pris: 50,- kroner kontant, MobilePay
Arrangør: Folkebevægelsen Vi Siger Nej Til 5G, hjemmeside https://nejtil5g.dk
https://facebook.com/groups/2244265522456587/
Kontaktperson: Preben Kastrup fra Folkebevægelsen Vi Siger Nej til 5G. Tlf.: 28 45 58 49, E-mail: presse@nejtil5g.dk.
Ordstyrer: Preben Kastrup fra Folkebevægelsen Vi Siger Nej Til 5G
Facebook-begivenhed: https://facebook.com/events/2495471574026800/
Oplægsholdere:
- Olle Johansson, forh. professor ved Karolinska Instituttet, Stockholm
- Henrik Eiriksson, IT-specialist og researcher, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
- Vibeke Frøkjær Jensen, Dyrlæge, phd. Forsker i Epidemiology og Big Data, DTU Vet, National Veterinary Institute Danmarks Tekniske Universitet

OBS: Trådløs teknologi såsom mobiltelefoner, tablets og laptops skal slukkes under foredragene til borgermødet.
Kontaktperson:
Preben Kastrup
Telefon:28 45 58 49
 
Afsender:
Folkebevægelsen Vi Siger Nej til 5G
Peberhaven 17, 3. tv
2730 Herlev
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse