Pressemeddelelser
Publiceret den: 23-12-2019
Julen kom lidt tidligere i år, og vi kan nu endelig sætte et punkt og se fremad igen.

Siden Julehjælpen.dk politianmeldte den tidligere formand i start 2018, har vi set frem til at få sagen afsluttet.

Gennem hele efterforskningen har Julehjælpen.dk støtte op om politiets og anklagemyndighedens arbejde, og det førte til at den tidligere formand den 10. december i Retten på Frederiksberg, tilstod dokumentfalsk, mandatsvig og underslæb.
Dommen er nu faldet, og dermed er den strafferetlige proces overstået. Dommen lyder:

“Tiltalte … skal straffes med fængsel i 1 år. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,
- at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden
- at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen
- at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år.”

Erstatningskravet henskydes til et civilt søgsmål.

Bestyrelsen og alle de andre frivillige i Julehjælpen.dk har set frem til denne afslutning, så vi nu kan have vores fulde fokus på den fortsatte positive udvikling af Julehjælpen.dk, som igen i 2019 har slået alle rekorder.

Bestyrelsen har i tæt samarbejde med foreningens advokat gennemgået alle processer og arbejdsgange, så vi forebygger at en lignende hændelse vil kunne opstå igen.

Spørgsmål kan rettes til foreningens formand – men som udgangspunkt har vi ikke yderligere kommentarer, andet end at vi er glade for at sagen nu har fået en afslutning.

Vi håber, at vores ærlighed kan være med til at sikre fortsat støtte fra alle jer fantastiske mennesker som hjælper os.

På vegne af bestyrelsen

Henrik Hahn-Nissen
Formanden@julehjaelpen.dk
23898989
Kontaktperson:
Henrik Hahn-Nissen
Telefon:23898989
 
Afsender:
Julehjaelpen.dk
Øster Alle 52
2100 Kbh Ø
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse