Pressemeddelelser
Publiceret den: 19-12-2019
Aalborg ser snart det største og mest unikke fyrværkerisalg nogensinde.

Fyrværkeri i store bunker og kolde hvide telte er fortid, når et helt ny fyrværkerudsalg med fokus på oplevelser åbner dørene i Skalborghallen.
I år rykker det succesfulde fyrværkeri-koncept Nytårsteltet her til byen. De seneste år har de været en kæmpe succes i Horsens.
Men når de rykker nordpå til Dobbelt A, så gør de det større end nogensinde. Ja, faktisk bliver det Danmarks største fyrværkerisalg målt på kvadratmeter.
For Nytårsteltet ruller hele deres vilde koncept ud i Skalborghallen på Hobrovej, hvor de kommer til at boltre sig på over 1000 kvm.

3D VIDEO: https://vimeo.com/379517066

Køb af fyrværkeri bliver en nytårsfest i sig selv
Hvad går det så helt præcist ud på, tænker du sikkert?
Jo, Nytårsteltets store fokus er at gøre selve køb af nytårskrudt til en fest i sig selv.
Så de omdanner hele Skalborg-hallen i samarbejde med lyd- og lysfirmaet STEADY Søren Follmann til én stor nytårsfest, hvor det mandlige personale er iklædt jakkesæt og det kvindelige personale i fine kjoler.
Den røde løber er naturligvis rullet ud, og der vil være live musik og andre festlige indslag.
Der bydes på gratis fadøl og champagne til de voksne, og til børnene vil der være en lækker børnebar, hvor de kan få slush ice, popcorn, slik og meget andet.

Derudover vil der være live musik på scenen, sjove konkurrencer, fint opdækkede udstillingsborde til inspiration til nytårsfesten og masser af underholdning til børnene.
Inde i hallen vil der være alle mulige visuelle effekter, der gør det til en sjov og fed oplevelse at købe nytårskrudt.
Det vil være muligt, at få alt hvad der er nødvendigt til nytårsaften, lige fra nytårsmenuer, bobler, pynt til fyrværkeri.
Når Nytårsteltet rykker ind i Skalborghallen vil de på Dyreskuepladsen lige ved indgangen invitere til tre demo-shows, så man ved selvsyn kan se de fedeste raketter, batterier og meget mere.

Demoshows afholdes:
27. december 2019 kl. 19:00
28. december 2019 kl. 19:00
29. december 2019 kl. 19:00

BILLEDE INDSÆTTES MED HALLEN
Fototekst: 3D visualisering udarbejdet af arkitektstuderende: Andi K. Youssef og Dylan Chau Huynh
Priserne bliver helt crazy
Selv om det bliver en luksusoplevelse at handle fyrværkeri, så forsikrer folkene bag konceptet, at priserne er "crazy" billige.

"Når kunderne kommer herud skal de have en oplevelse af luksus og eksklusivitet.
Fyrværkeri er meget mere end fyrværkeri. Det er vores holdning. Det skal være en oplevelse. Fra det øjeblik, du træder ind i hallen, til du nyder det store brag på himlen. Derfor går vi all-inn på at give folk en oplevelse, de sent vil glemme, når de besøger Nytårsteltet, forklarer Nishanth Raymond, projektleder i Nytårsteltet Aalborg.

Udover en fest kan man få alt fra knaldperler til de helt store batterier på markedet, alt sammen kvalitetstestet for at garantere den bedste sikkerhed. Naturligvis, tilføjer Nishanth Raymond Nytårsteltet åbner dørene for det helt store fyrværkerisalg Den. 27 dec. Kl. 10 og holder åbent helt frem til 31/12 kl.17:00.
Han er selv en lokal Aalborg-dreng, som i flere år har været med til at præge konceptet på Nytårsteltet i Horsens. Nu står han i spidsen for at bringe konceptet her til Aalborg.
Baseret på deres erfaringer i Horsens, hvor de hurtigt er blev
et den foretrukne fyrværkeridestination i byen hvert eneste år, så udvider de her i 2019 til Aarhus, Herning, Vejle og så Aalborg som bliver det største set-up i Danmark.

I Nytårsteltet bliver der fyrværkeri for enhver smag og for ethvert budget.
Planen er, at aalborgenserne og øvrige nordjyder skal få en forsmag på deres nytårsaften, når de handler fyrværkeri, og det skal samtidig være noget, børnene vil elske at komme med til.
"Som lokal Aalborg-dreng elsker jeg, når der sker noget stort her i byen. Så jeg er ret stolt over at være en del af, at vi nu bringer Danmarks største fyrværkeri-koncept til Aalborg.
Jeg tør godt at love, at det her bliver noget, som man aldrig tidligere har oplevet i Aalborg," forklarer Nishanth Raymond.

Kom ned i Nytårsteltet i Skalborghallen, Hobrovej 437 (v/Dyrskuepladsen), 9200 Aalborg SV.

Åbningstider:
27. december 2019 til 30. december 2019: kl. 10-22
31. december 2019: kl. 9-17
Kontaktperson:
Nishanth Raymond
Telefon:42418489
 
Afsender:
Nytårsteltet
Hobrovej 435
9200 Aalborg sv
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166