Pressemeddelelser
Publiceret den: 17-12-2019
Det følger af både retsplejeloven, grundloven og de etiske principper for dommere, at "En dommer skal rette sig efter loven". Dog, som praksis viser, respekterer ikke alle dommer retsplejeloven, som en dommers virke ellers er direkte forbundet med.
Byretsdommer Ulrik Finn Jørgensen ( Retten i Lyngby) har bijobbet i 5 år ( 2014-2019) på lovstridig basis, uden at der forelå tilladelse hertil fra Bibeskæftigelsesnævnet , hvilket bil sige - i strid med retsplejeloven.
Og dette er på toppen af, at Ulrik Finn Jørgensen træffer fup-afgørelser på et ikke-eksisterende grundlag i sit bihverv som formand for Tandskadeankenævnet og fratager helt uberettiget tandpatientens ret til erstatning (hvilket er et emne for sig selv).
At dommer Ulrik Finn Jørgensen ikke har haft tilladelse til fast indtægtsgivende bibeskæftigelse ved siden af sin dommerstilling, blev for nyligt bekræftet af Bibeskæftigelsesnævnets formand.

Hvad angår dommeres bibeskæftigelse, skal en dommer, efter retsplejelovens § 47 a, stk. 1, søge om tilladelse, inden vedkommende påtager sig fast indtægtsgivende bibeskæftigelse. Jf. § 47, må en dommer kun have beskæftigelse ved siden af sin dommerstilling under de betingelser, der er angivet i §§ 47 a og 47 b, hvilket betyder, at der skal indhentes tilladelse til bihvervet fra Bibeskæftigelsesnævnet og overholdes loftet for indtægter.
Det må antages, at Ulrik Finn Jørgensens indtægter for bihvervet heller ikke er blevet indberettet og efterkontrolleret i 5 år (!)

Bibeskæftigelsesnævnet blev oprettet for at føre tilsyn i forbindelse med den konkrete indberetnings- og tilladelsesordning og for at varetage en generel administration af dommeres bibeskæftigelse. Ttilsynet, som kendt, indebærer pr. definition, at der er mulighed for tiltag som en sanktion. Dog nægter Bibeskæftigelsesnævnet at sanktionere forsømmelsen.

Som følge af at forsømmelsen blev opdaget, blev dommeren tvunget til at ansøge om tilladelsen.
Bibeskæftigelsesnævnet udstedte tilladelsen med lynets hast, den næste dag efter ansøgningen blev indgivet.
Den hastighed, tilladelsen blev udstedt med, vidner om, at tilladelsen blev udstedt i strid med Bibeskæftigelsesnævnets egen forretningsorden, som foreskriver, at sager først forberedes i samarbejde med sekretariatet, derefter skal der afholdes møde på de mødedage, nævnet har vedtaget, og selve beslutningen skal tages af nævnets medlemmer ved skriftlig votering.
Bibeskæftigelsesnævnet har udstedt tilladelsen uden at foretage den fornødne vurdering, som udstedelse af tilladelse til bibeskæftigelse ellers forpligter til.

Ifølge lovforarbejderne skal nævnet foretage en prøvelse af, om bibeskæftigelsen giver anledning til habilitetsmæssige problemer eller på anden måde efter sin art ikke vil være forenelig med dommerhvervet.
Der foreligger et stort habiltetsproblem ved Ulrik Finn Jørgensens bibeskæftigelse. Den medfører nemlig, at tandpatienter, der ønsker at afnægte Tandskadeankenævnets afgørelser, ikke kan opnå uvildig efterprøvelse ved anlæggelse af retssager mod Tandskadeankenævnet, idet sager (grundigt Tandskadeankenævnets territoriale beliggenhed) skal anlægges i den byret, hvor Ulrik Finn Jørgensen er ansat som fast dommer (!)

Dog udelod Bibeskæftigelsesnævnet at foretage den fornødne vurdering, på trods af at nævnet blev gjort bekendt med det faktum, at Ulrik Finn Jørgensens bibeskæftigelse medfører et stort habilitetsproblem.

Bibeskæftigelsesnævnet blev henvist til Domstolsudvalgets udtalelse, hvoraf det fremgår klart og tydeligt, at: "den omstændighed, at en dommer er medlem af et nævn, bevirker generelt, at den borger, som ønsker at anfægte en nævnsafgørelse ved de almindelige domstole, ikke vil kunne opnå en uvildig efterprøvelse ved den ret, for hvilken en tvist bliver indbragt" (Domstolsudvalgets betænkning nr.1319., s.343), men afstod fra at revurdere sin tilladelse efter de herfor fastlagte kriterier.
Bibeskæftigelsesnævnet blev endvidere gjort bekendt med statistik over resultater af afslutning af sager i Lyngbys byret, som viser, at der, faktuelt set, ikke er en eneste borger, der fik medhold, i alle de 5 år (2014-2019), hvor Ulrik Finn Jørgensen har haft sit bihverv som formanden for Tandsskadeankenævnet.

Bibeskæftigelsesnævnets tilladelse, udover at være i strid med Domstolsudvalgets betænkning, er i klar strid med ordlyden i retsplejelovens § 47 a, hvoraf det fremgår, at en dommer kun må have fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at det pågældende hverv skal varetages af en dommer.
Det fremgår ikke af forretningsorden for Tandskadeankenævnet. at dette private klagenævn absolut skal varetages af en byretsdommer, i modsætning til fx. forretningsorden for Ankenævnet for Patienterstatningen, hvor det er angivet, at Formanden og mindst tre næstformænd skal være landsdommere.

Tilladelsen blev, desuden, givet i strid med Bibeskæftigelsesnævnet egen praksis. Bibeskæftigelsesnævnet har i 2013 (J.nr. 2013-42-9), givet afslag på en lignende tilladelse til en landsdommer til at være udpeget som formand for Tandskadeankenævnet, hvilket burde på tilsvarende måde gælde for en byretsdommer og kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde.

Bibeskæftigelsesnævnet har heller ikke taget hensyn til, at Tandskadeankenævnet, udover Ulrik Finn Jørgensen, allerede har en anden formand, Claus Forum Petersen, som er dommer i Sø- og Handelsretten, imens det fremgår af Bibeskæftigelsesnævnets egne udtalelser, at Bibeskæftigelsesnævnet ved vurdering af ansøgninger "skal tage hensyn til, om flere dommere indgår i et formandskab, idet en sammensætning med dommere fra flere instanser i bekræftende fald særligt skal overvejes".

Det er ukendt på hvilket grundlag tilladelsen blev udstedt, da Bibeskæftigelsesnævnet ikke vil fremvise en kopi af sin afgørelse vedr. Ulrik Finn Jørgensens ansøgning.

Bibeskæftigelsesnævnets er styret af Thomas Rørdam, som sideløbende er højesteretspræsident.
Det er tankevækkende, at en, der er højesteretspræsident, som i sin hovedstilling skal sørge for hensigtsmæssig drift af hele højesteret, ikke formår at organisere hensigtsmæssig drift af et mindre nævn, så nævnets egne regler bliver overholdt, og gældende Domstolsudvalgets retningslinjer bliver fulgt.

Thomas Rørdam blev gjort bekendt ved konkrete aspekter, der påviser urimelighed ved udstedelse af tilladelsen i det konkrete tilfælde, men ønsker ikke at respondere på borgerlige henvendelser. Det kan være at henvendelser fra medierne vil skabe mere lyst til at respondere.

Sjusk ved udstedelsen af tilladelsen til Ulrik Finn Jørgensens bibeskæftigelse medfører, at tandpatienter bliver på landsplan, fortsat, helt uretmæssigt frataget sin lovbestemte ret til erstatning, idet der ikke kan opnås uvildig retfærdig efterprøvelse af Tandskadeankenævnets afgørelser i den byret, hvor Ulrik Finn Jørgensen er ansat som fast dommer.
Kontaktperson:
Maria Larsen
Telefon:30208356
 
Afsender:
-
-
- -
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse