Pressemeddelelser
Publiceret den: 14-11-2019
Bo Lille - forfatter fra Birkerød, cand.mag., journalist og rejsende i poesi - udgiver i disse dage sin 27. bog, novellesamlingen "Lars Løkkes Portræt". Han har tidligere undervist den prisvindende, rebelske digter Yahya Hassan på Forfatterskolen i Viborg (2008-2011), men er nok mest kendt for sine mange haikudigte og som stifter af det litterære forum ”Underskoven”.

"Yahya var så ung, at værgen måtte medtages og vente på trappen. En sjov lille anekdote, ikke?" istemmer Bo Lille, der lyder det borgerlige navn Bo Lillesøe til dagligt. Han har i flere omgange undervist unge i at skrive digte og udgivet bøger med børns poesi, men mindes ikke at have oplevet et større talent end Hassans.

Hans seneste bog er en novellesamling, der både byder på ”uhørt begivenhed” (som Goethe krævede det), det alt for sjældne ”falkemotiv” (som i Boccaccios ”Falken”) samt hybris-nemesis-motiver og andet godt. Bo Lille kommer vidt omkring med historier som:
• Den synske kunstners portræt af ministeren Løkke og
dets følger
• En Jesus-figur, der går rundt på Vesterbro og
helbreder folk, og hvad det fører med sig
• Det egenrådige plaster, der får så sydende
uoverskuelige følger
• 1700-tallets store selvmordsbølge i kølvandet
af gigantsuccesen Den unge Werthers lidelser
(Goethes roman fra 1774)
• Forklaringen på, at så mange forfattere har
blod på hænderne
• Det grusomme galgetræ, der af uudgrundelige
årsager lokker pæne folk i døden
• Begrundelsen for, at det er så vigtigt at blæse
sæbebobler så tit som muligt
Og meget, meget mere.

Bo Lille har skrevet 27 bøger i alt, heriblandt standardværket "Haiku-håndbog" (mellemgaard 2014), romanen ”SMS-Banden” (Ordsnedkeren 2008), librettoen til rockoperaen ”Pictures from Cyclus 7” (CBS 1976) og otte digtsamlinger - herunder ”Haiku på dansk – med skævt smil og skæve øjne” (forlaget Oneman 2005). Hertil også en del faglitteratur, bl.a. ”Neue Zeiten – Neue Töne” (Munksgaard 1994), artikler, essays og debatindlæg. Har fået sine digte udgivet på mange sprog.

Var redaktør af det daglige haiku i Dagbladet Information (2006-7) og er leder af ”Underskoven”, det næstældste litterære forum herhjemme (grundlagt 2003. Desuden europæisk koordinator i World Haiku Association. medlem af styrelsen i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe og bestyrelsesmedlem i Dansk-Svensk Forfatterselskab siden 2004.

Bo Lille har en serie kultur-TV-programmer, ”Bo’s Lille Kulturhjørne” på ITV og TV-Bella (foreløbig ca. 100 udsendelser) og en serie med ny dansk poesi, "Poetiske Venner" (TV-Bella, foreløbig 8 udsendelser).
Bo Lille har modtaget støtte fra flere udenlandske fonde, Kunststyrelsen (Statens Kunstfond) og Veluxfonden.
Bo Lille bor i Birkerød samt i sit sommerhus i Udsholt.
Kontaktperson:
Bo Lillesøe
Telefon:45810008
 
Afsender:
Bo Lillesøe
Bregnerødvej 66, 2.th.
3460 Birkerød
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse