Pressemeddelelser
Publiceret den: 07-11-2019
Så åbnede Helvedes porte sig og spyttede "Et satans arbejde" af A. Silvestri ud.
Romanen udkommer 16. november 2019 på Bogforum.

Flyttemanden Asger Brandt bliver hyret til at flytte noget af Helvede til Hellerup og indgår derfor en kontrakt med Satan. Undervejs i de tre uger, romanen strækker sig over, hvirvles han dybere og dybere ind i en situation, han ikke rigtig forstår. Som moderne menneske er alene det faktum at Helvede og Satan eksisterer et problem for hans logisk tænkende hjerne. Da det samtidig viser sig, at han bare er en brik i et spil, han hverken kender reglerne til eller forstår hensigten med, når hans fortvivlelse nye højder. Men måske har han fundet en måde at komme ud af kontrakten på igen?

"Et satans arbejde" appellerer til et bredt publikum, da sprogtonen er direkte og tilgængelig. Som læser kan man se fortællingen som en parabel, som en fortælling om en midtlivskrise, en moralfortælling, en dannelsesroman eller 'bare' som en afart af fantasy. 
Romanen er en hybrid, der trækker på mange forskellige traditioner og ideer. Mest af alt er det dog bare en god historie, læseren vil huske længe.

A. Silvestri er en meget eksperimenterende forfatter og har siden debuten Køtere dør om vinteren i 2010 fået udgivet tretten selvstændige bøger. "Et satans arbejde" er hans femtende udgivelse.
A. Silvestri har vundet Niels Klim-prisen for science fiction tre gange, vundet Fantastik-prisen én gang og modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond to gange. Han arbejder som folkeskolelærer, holder foredrag og afholder workshops. Desuden er han formand for Dansk Horror Selskab og Dansk Forfatterforenings skønlitterære gruppe.


Gratis anmeldereksemplar kan rekvireres på: forlaget.braendpunkt@gmail.com

Læs mere på www.brændpunkt.dk og www.facebook.com/forlagetbraendpunkt


Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse