Pressemeddelelser
Publiceret den: 29-10-2019
Vi lever i en tid, hvor vi tager flere billeder end nogensinde før, men til gengæld også en tid, hvor vi ikke længere fremkalder dem eller samles om dem. Det er teamet bag den danske virksomhed SubBook kommet med en løsning på. De har nemlig gjort det nemt at få fotobøgerne tilbage i dagligstuerne, så venner og familie igen kan samles om billederne og huske tilbage på deres bedste stunder sammen. Og nu udvider de også til det internationale marked.

SubBook-teamet har udviklet en fotobog-app af samme navn, som gør det muligt at vælge billeder fra både Facebook, Instagram, Dropbox og kamerarullen på sin telefon, så man uden besvær kan lave en fotobog med alle sine yndlingsbilleder. De har nemlig især haft fokus på brugervenligheden, med henblik på at man skal kunne nå at lave og bestille sin fotobog, mens man står i kø til at handle eller sidder i bussen på vej hjem fra arbejde.

Fordi teamet bag SubBook gerne vil sprede glæden ved forevigede minder og muligheden for at lave simple, personlige og ikke mindst billige fotobøger ud til endnu flere, har de nu også bredt sig ud til det internationale marked. I den forbindelse har de lanceret engelske udgaver af både deres hjemmeside og app, og deres fotobøger bliver nu leveret til hele Europa.

Med et bæredygtigt sigte
Da de også gerne vil give noget tilbage til de ressourcer, som fremstillingen af fotobøgerne trækker på, har SubBook allieret sig med organisationen One Tree Planted. Gennem samarbejdet bliver der plantet et træ for hver tredje fotobog, en kunde bestiller via appen. Teamet vil nemlig gerne være bevidste om de aftryk, deres produktion efterlader, og af denne grund anvender de også kun papirkvaliteter, der lever op til internationale miljøkrav. Så kan deres kunder også bestille fotobøger med god og grøn samvittighed.

Indtil videre findes SubBook-appen kun til iPhone, men i forbindelse med deres internationale lancering arbejder teamet på højtryk med at få udviklet en Android-version, så endnu flere kan være med til at få billederne ud af telefonen og ind i fotobøgerne.
Kontaktperson:
Nicklas Bødtcher-Hansen
Telefon:26111170
 
Afsender:
SubBook
Gammel Kongevej 120 1. th.
1850 Frederiksberg
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse