Pressemeddelelser
Publiceret den: 22-08-2019
Ny privat socialrådgiver assistance til virksomheder giver syge medarbejdere et arbejdsliv, de kan holde til
Når nøglemedarbejdere i en virksomhed bliver langtidssyge, giver det god mening at arbejdsgiveren hjælpe den syge hurtigst muligt tilbage på jobbet. Økonomisk er en lang sygemelding en stor udgift for begge parter.
Med et nyt tilbud om privat socialrådgiver assistance til virksomheder, får arbejdsgivere en håndsrækning til at fastholde medarbejderen og hurtigst muligt skabe et arbejdsliv, den syge kan holde til.

Årelang erfaring
Det er den private virksomhed Assistancen, der i årevis har bidraget med at vurdere syge borgeres arbejdsevner og muligheder for et fortsat, godt arbejdsliv for kommunale jobcentre, som udvider deres service.
- Det er umuligt for virksomhederne, at kende alle de mange love og muligheder, der findes inden for beskæftigelsesområdet. Men det gør vi, vi arbejder med dem til hverdag. Allerede ved det første tegn på en medarbejderes kommende langtidssygemelding kan vi rådgive om, hvordan virksomheden skal forholde sig og hvilke muligheder, der kan bidrage til at få medarbejderen hurtigst og bedst muligt tilbage på job, fortæller Susanne Myhlendorph Modin, der er direktør i Assistancen.

Assistancen hjælper med at afklare og dokumentere medarbejderens arbejdsevne og rådgiver om de løsninger, der kan være relevante for den syge – herunder også ansøgninger om økonomisk kompensation til virksomheden, hvis medarbejderen ikke længere kan arbejde fuld tid.

Flytter benchmark
Det nye tilbud er blevet godt modtaget af erhvervslivet. Også af de 13 forsikringsmæglere under Pensionsspecialisterne ved Söderberg & Partners Danmark. De indgik 1. april i år et landsdækkende samarbejde med Assistancen om at tilbyde deres kunder den nye socialrådgiver assistance.
- Vi udfordrer hele tiden branchen og flytter benchmark, og samarbejdet med Assistancen er en vigtig del af vores bestræbelser på at hjælpe vores kunder med at dække et hidtil udækket behov hos HR-afdelinger og i mindre virksomheder, forklarer Marco Dybdal, der er partner i Söderberg & Partners Danmark.
- Samarbejdet giver vores virksomhedskunder adgang til et højt vidensniveau og en personlig betjening, som sikrer den syge medarbejder den bedst mulige tilbagevenden til arbejdsmarkedet, både økonomisk og mentalt, fastslår han.

Helhed sparer tid
Den sygemeldte medarbejder får et individuelt forløb i en helhedsindsats hos Assistancens team af faglige kompetencer. Det sparer tid i sammenligning med sagsgangen, der er mulig hos jobcentre.
- Man skal vælge vores tilbud af samme grund, som man vælger at tegne en sundhedsforsikring. Der er ikke noget galt med det offentlige sygehusvæsen, men man tegner en sundhedsforsikring for at komme hurtigere til og få en samlet indsats. Det samme får virksomhederne med vores tilbud, slutter direktøren for Assistancen, Susanne Myhlendorph Modin.

Kontaktoplysninger
Spørgsmål og yderligere oplysninger besvares af: Susanne Myhlendorph Modin, Direktør
Tlf. 3190 3270
Mail: Susanne@assistancen.dk
Assistancen Ølbycenter 31 4600 Køge

Om Assistancen
Assistancen er en privat rådgivende virksomhed, som i ni år har beskæftiget sig med lovgivningen inden for beskæftigelsesområdet. Assistancen servicerer både offentlige og private virksomheder og tilgår hver opgave og person med et stort fokus på den enkeltes ressourcer. Målet er at skabe de bedste betingelser for genindtræden eller fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jobcentre i flere kommuner køber ydelser i form af jobafklaringsforløb, arbejdsfastholdelsesforløb, ressourceforløb m.m. hos Assistancen. Virksomheden tilbyder en landsdækkende service fra hovedkontoret i Køge.

Om Pensionsspecialisterne v/ Söderberg & Partners Danmark
Pensionsspecialisterne v/ Söderberg & Partners Danmark er en uafhængig landsdækkende pensionsmæglervirksomhed bestående af 13 Pensionsspecialister, som er uddannet på specialistniveau 5 på FOAK i skat og civilret. Pensionsspecialisterne faciliterer bl.a. advokathjælp til den syge medarbejder.
Kontaktperson:
Susanne Myhlendorph Modin
Telefon:31903270
 
Afsender:
Assistancen Dk ApS
Ølbycenter 31, 2.
4600 Køge
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse