Pressemeddelelser
Publiceret den: 09-07-2019
I 2019 markerer Bauhaus-bevægelsen sit 100-års jubilæum. Siden KAISER idell Luxus bordlampen første gang blev introduceret i 1931, har den stået som et designikon for Bauhaus-bevægelsen. Derfor præsenterer Fritz Hansen nu den verdenskendte bordlampe i en vintage-inspireret særudgave i messing.

Det er ikke første gang KAISER idell, bliver præsenteret i messing, men kombineret med den sorte overflade, når lampen helt nye højder. Den varme messing giver en smuk kontrast til de mørke toner og vil med tiden opnå en naturlig patina. Hver enkel lampe vil derfor gradvist ændre udseende og opnå et helt unik look.
Den elegante og tidløse bordlampe kommer med detaljer i messing, som stadig hitter i 2019 og går hånd i hånd med den nordiske indretning. Den varme gyldne farve står i flot kontrast til basen og skærmen, som er lakeret i mat sort og giver bordlampen et sofistikeret look.

KAISER idell – Et designikon
KAISER idell serien blev designet af den tyske sølvsmed Christian Dell (1893-1974), som var en af nøglefigurerne i Bauhaus-stilens grundlæggende værdier. I perioden 1922 - 1925 stod han i spidsen for Bauhaus’ metalværksted, der udviklede innovative og pionerende design. Christian Dell begyndte at tegne lamper i 1926 – Lamper, der ændrede designhistorien. Hans KAISER idell 6631 Luksus blev for første gang præsenteret i 1936 og har siden da, været et nobelt symbol på teknisk præcision og udsøgt materialevalg.

Lampen har fået sit navn efter fabrikken hvor lampen oprindeligt blev produceret, "KAISER" og ordet "idé" kombineret med designerens efternavn "Dell".

KAISER idell lampen blev for alvor kendt, da den optrådte i den tyske detektivserie "Kommissæren", hvor den havde plads på skrivebordet hos de berømte TV-politifolk. Det er herfra den har fået kælenavnet "Kommissær lampen".

Fritz Hansen erhvervede i 2010 rettighederne til KAISER idell serien, som havde mange designmæssige værdier der lå op af Fritz Hansens møbler – Den passede derfor helt naturligt ind i deres møbelkollektion.
Fritz Hansen udvidede deres sortimentet med flere kendte lamper, da de i starten af 2019 "adoptererede" alle Lightyears lamper. Så nu finder du også bestselleren "Caravaggio" og den retro-klassikerne "Orient" hos Fritz Hansen.

100 år med Bauhaus
Bauhaus var en tysk højskole for design og arkitektur, som blev grundlagt i 1919. Selvom den kun eksisterede i 14 år, var det en af de mest indflydelsesrige skoler i arkitekturperioden, som vi i dag kender som er del af modernismen.
Selve grundtanken bag Bauhaus-idéen, går ud på at smelte kunst og håndværk sammen. Arkitekten, billedhuggeren og maleren skal tilbage og være håndværkere. Grundlæggeren af Bauhaus-skolen Walter Gropius ønskede at gøre op med idéen om, at design og arkitektur skulle være overpyntede facade og primært for overklassen. Med andre ord, skulle vi lade os inspirere af det mere enkle i hverdagen.

Det er i år 100 år siden og ikke desto mindre, har man stadig fokus på den funktionalisme, minimalisme og det rene udtryk, som Bauhaus-perioden for alvor fik slået fast. Det er netop dét KAISER idell lampen repræsenterer og er derfor et perfekt billede på Bauhaus-bevægelsen.

Hos Lampemesteren.dk, som ligger blandt de førende indenfor belysning, har de meget store forventninger til KAISER idell Lampen. "Vi er vildt begejstrede for at kunne byde særudgaven af KAISER idell velkommen" fortæller produktansvarlig Gitte Brændgaard og tilføjer: "Det er et perfekt billede på at god kvalitet, godt håndværk og præcisionsteknik holder på den lange bane. Så oveni købet i en udgave, der passer perfekt ind i den moderne minimalistiske indretning, hvor alle vil have messing – det bliver uden tvivl årets lampehit"

KAISER idell forhandles hos lampemesteren.dk, se særudgaven her: https://www.lampemesteren.dk/kaiser-idell-bordlampe-blackbrass-6631t-luksus-fritz-hansen.aspx
Selvom Lampemesteren har både stort varelager og kontor placeret solidt i den jyske muld, er de repræsenteret i hele 7 lande, hvor de med stor succes forhandler de førende designlamper.
Kontaktperson:
Jørgen Bækgaard
Telefon:40453220
 
Afsender:
Lampemesteren A/S
Birkmosevej 18
6950 Ringkøbing
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse