Pressemeddelelser
Publiceret den: 21-06-2019
Et samarbejde mellem eksport-eksperten 10plus10 og virksomheden Washpower har resulteret i en omsætning på flere millioner på det tyske marked på blot 18 måneder.

Washpower udvikler vaskerobotter, der reducerer den manuelle vasketid i svinestalde med op til 70 %. Robotten fik en god start på det danske og det franske marked, men havde ikke rigtig fundet vejen ind på det tyske marked.

Derfor indgik Washpower et samarbejde med 10plus10, som er ekspert i opstart og udvikling af eksportsalg for danske SMV’er. Det blev en stor succes.

- 24 måneder efter at samarbejdet blev startet, ligger Washpower nu til at omsætte for flere millioner kroner årligt på det tyske marked. Den rigtige strategi og hårdt arbejde viste sig at være vejen frem, fortæller Michael Jensen, der er ejer af konsulentvirksomheden 10plus10.

En dedikeret indsats
Det kræver hårdt arbejde at etablere sig på et nyt marked, og derfor valgte Washpower af få hjælp af en ekspert. Washpower benyttede sig af en såkaldt klippekortsaftale hos 10plus10. Ved en sådan aftale kan tiden justeres efter behov, så alle kræfter kan lægges i for at komme i mål. Det betød, at 10plus10 i nogle perioder brugte 25-50 % af arbejdstiden i virksomheden på projektet med at få Washpower etableret på det tyske marked.

10plus10 styrede processen, men havde undervejs tæt samarbejde med ejerne hos Washpower, der hele tiden var med på sidelinjen og løbende vurderede resultaterne.

- Når man vil etablere sig på det tyske marked, er det vigtigt at lave forudgående research. Vi startede derfor med at finde kontakter til mulige kunder og tog på mindre lokale messer for at lære markedet og aktørerne bedre at kende, forklarer Michael Jensen, der før har haft stor succes med at sælge produkter på det tyske marked.

Den rigtige distributørprofil
Via salg til referencekunder, messer og netværket fandt de frem til den helt rigtige distributørprofil og fik samtidig vigtige leads, som distributøren kunne starte med at gå efter. Det gav stærke kort på hånden, da der skulle forhandles og stilles krav i forbindelse med distributør aftalen.

I løbe af de 18 måneder processen varede, nåede man allerede den første million i omsætning, og efter endnu et halvt år står Washpower nu med en omsætning på flere millioner og til nå de mål, der blev sat op inden projektet blev sparket i gang. Washpower er derfor yderst tilfredse med samarbejdet med 10plus10 og Michael Jensen, der står bag virksomheden.

- I Washpower har vi haft fornøjelsen af at have Michael til at hjælpe med etablering af eksportmarkeder for vores vaskerobot til svinestalde. Især det tyske marked viste Michael sig at have den rette indgangsvinkel til. Jeg kan varmt anbefale Michael som spydspids for en ekspertindsats, fortæller Glenn Pedersen, der er medejer af Washpower.
Kontaktperson:
Michael Jensen
Telefon:23713400
 
Afsender:
10plus10 ApS
Bøgeslugten 4
8400 Ebeltoft
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse