Pressemeddelelser
Publiceret den: 07-06-2019
KHR Architecture A/S har optaget to nye profiler i ejerkredsen i forbindelse med at professor Jan Søndergaard stopper som ejer og partner. Formålet er foryngelse kombineret med kontinuitet.

De to nye profiler er arkitekt MAA Janina Zerbe og selskabets direktør Lars Kragh.

”Som arkitektvirksomhed, der er kendt for at udfordre, er det afgørende løbende at få yngre kræfter ind,” fortæller direktør Lars Kragh. ”Janina Zerbe har været 4 år i virksomheden og har været ansvarlig partner på Bispebjerg Akut Hospital, på flere boligbyggerier og er p.t. ansvarlig partner på projekter i NUUK og i Norge. Hun har bidraget væsentligt til tegnestuens udvikling og vist højt engagement og arbejdsomhed, og vi er særdeles glade for at hendes tilknytning nu styrkes ved at hun indtræder i ejerkredsen,” fortsætter Lars Kragh.

Lars Kragh selv har været direktør i KHR i 6 år og indtræder nu også, som en naturlig følge af sit engagement i virksomheden, som partner og medejer.

Jan Søndergaard har arbejdet 40 år i KHR. Han udtræder af ejerkredsen og af ledelsen, men fortsætter som senior partner med deltagelse i KHRs designprocesser og med opgaver i virksomhedens forsknings- og udviklingsenhed ATELIER KHR. ”Det er en stor styrke for tegnestuen, at vi fortsat kan drage nytte af Jans idéer, perspektiver og erfaringer,” uddyber Lars Kragh. Jan Søndergaard har stået for flere store markante værker, hvoraf Den Danske Pavillon i Sevilla, Bang & Olufsens Hovedsæde, Fiberline i Middelfart, Hellig Kors Kirke i Jyllinge og Pihl & Søns Hovedsæde i Lyngby er blandt de fremmeste. Sidstnævnte blev fredet i 2018.

Processen med at udvide ejerkredsen med yngre kræfter vil fortsætte de kommende år. ”Et stærkt samspil mellem vores yngre kræfter og vores meget erfarne kræfter er afgørende for fortsat nyskabelse og for at sikre en sund virksomhed med overskud til at dyrke modet og indlevelsen hos vores medarbejdere,” afslutter Lars Kragh.

KHR arbejder med projekter for offentlige og private kunder i Danmark og Norge. I dag opføres blandt andet nyt kontorhus og centerbebyggelse på Østerport Station, Sankt Hans retspsykiatri i Roskilde og et Børneho-spital i Bergen, samt flere boligbyggerier i København og i Norge. KHR har færdiggjort udbudsprojekter på Bispebjerg Akut Hospital og på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Odense. Samlet har virksomheden har 80 ansatte og en omsætning på 50 MDKK og ambitioner om at øge omsætningen inden for de nærmeste år.

Ejerne bag KHR er fremover partnerne Mikkel Beedholm, Henrik Danielsen, Janina Zerbe og Lars Kragh. Administrerende direktør er Lars Kragh.

?
Fakta om KHR Architecture

Antal medarbejdere: ca. 80
Adresse: Kanonbådsvej 4b, 1437 København K
Grundlagt: år 1946 af Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussen – deraf navnet KHR

Udvalgte (igangværende) projekter:
Renovering og ombygning af Østerport Station, København
Erhvervs byggeri Oslo Plads, København
Sundhedsvidenskabeligt fakultet, SUND, Odense
Bispebjerg Akuthus, København
Børne- og Ungdomshospital, Bergen
Retspsykiatri Sct. Hans, Roskilde

Udvalgte (tidligere) projekter:
AdO Arena og Amalie Skram Videregående skole, Bergen, 2014
Ørestad Skole, København 2012
Arlanda lufthavn, Stockholm, 2008
Københavns Metro, 2007
Hovedsæde Fiberline Composites, Middelfart, 2006

Omsætning: ca. 50 mio.
Kontaktperson:
Lars Kragh
Telefon:61622611
 
Afsender:
KHR Architecture A/S
Kanonbådsvej 4B
1437 København K
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse