Pressemeddelelser
Publiceret den: 08-05-2019
Aarhus Hostel i Hasselager havde – synes de selv – fået den gode ide at den store have skulle bruges til noget sjov.
Og dermed opstod ideen om at lave ”Danmarks største havefest” den 11. maj 2019.

Planerne blev lagt i efteråret 2018, biletterne blev sat til salg og ugen før var der solgt… 30 billetter…

På den måde ville det i hvert fald ikke blive ”Danmarks største havefest”, så der blev taget en beslutning om at gøre havefesten gratis.
Og det gjorde en forskel! Billetterne skal stadig bookes på www.aarhushostel.dk/havefest og det er nu væltet ind med bestillinger.
Heldigvis er haven stor og der er plads til flere.

Havefesten er for både børn og voksne. Børnene kan glæde sig til Åh Abe med Mek Pek Trio og Kalles Store Trommeshow, mens de voksne om aftenen får fornøjelsen af Mek Pek Party Band og Rock Parade.

I haven vil der være boder med øl og vand, kaffe/the og kage, slush ice og der vil være mulighed for at købe lidt mad.

-------------------------------------------------------
Tidsplan
For familien
14:00 Dørene åbner
14:30 Åh Abe med Mek Pek Trio
16:00 Kalles Store Trommeshow

For de voksne
19:00 Mek Pek Party Band
21:00 Rock Parade
Bandene
Åh abe med Mek Pek Trio er et populært live-band blandt børn. Med Mek Peks eminente sans for det enkelte publikum kan i regne med at i får en god fest og en unik oplevelse.

Kalles store trommeshow byder på en masse gak og løjer med den næsten 2 meter høje Kalle, som bl.a. er kendt fra Ramasjang. Han elsker at spille på tromme mere end noget andet. Men i kan også forvente at han spiller cirka alle musikalske stilarter på diverse ’skøre’ instrumenter. I kan også se frem til at møde ’vinkelsliberen Villy’, ’boremaskinen Boris’ og ’Bente Ballonrina’.

Mek Pek Party Band spiller op til dans og glade dage med blandt andet disco klassikere fra 50’erne, 70’erne og 80’erne. Der kommer ikke til at være mangel på energi, humor, blæs eller guitarsoloer fra bandets side.
Så husk at få pudset danseskoene!


Rock Parade er fulde af energi, attitude og godt humør. Musikerne er alle rutinerede og har spillet sammen med musikere fra Infernal, Rammstein Jam, Innocent Blood m.fl. Frontfiguren, Thomas Pedersen, er ingen ringere end ’Den syngende bager’ fra Talent 2018 og Voice – Danmarks Største Stemme i 2012. De skal nok sørge for at få rusket godt op i kroppen med hits fra kunsterne Volbeat, Guns N Roses, D.A.D., samt Robbie Williams, Kim Larsen, Avicii og mange mange flere.



Om Aarhus Hostel
Aarhus Hostel er et selvbetjenings vandrehjem placeret i Hasselager.
Der er 30 værelser med toilet/bad og 7 værelser med fælles toilet/bad.
Udover det er der 7 værelser til langtidsleje samt 5 lokaler til foredrag, kurser, møder, arrangementer og fester.
www.aarhushostel.dk
Kontaktperson:
MIchael Skanderby
Telefon:87421700
 
Afsender:
Aarhus Hostel A/S
Beringvej 1
8361 Hasselager
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse