Pressemeddelelser
Publiceret den: 29-04-2019
Et helt nyt univers, som fortæller historier om kendte og ukendte danskere, kan nu følges på Facebook.
Stories under the Moon er et kulørt, mangeartet puslespil med videoer, podcasts, fotos og tekster, og sidens besøgende vil møde masser af kendte og ukendte mennesker, som fortæller deres historier om kærligheden, troen, skæbnen, håbet, døden og meget, meget mere. Kun fantasien sætter grænser.
Nogle af fortællingerne er dramatiske - andre blot hverdagstanker eller drømme om i dag og i morgen.
Nogle er lange, andre er korte.
Bag Stories under the Moon står den 62-årige forfatter, journalist og videodokumentarist Bo Østlund, som i de seneste 45 år har fortalt skæbnehistorier om kendte og ukendte danskere gennem tusindvis af artikler og mere end 20 bøger - senest samtalebøgerne 'Modne Mænd' og 'Modne Kvinder'.
Nu søsætter han sit kærlighedsprojekt, drager på landevejen og lader de mennesker, som han møder, fortæller om deres liv og tilværelse.
'Jeg elsker at møde og tale med mennesker, og jeg elsker at skrive skæbnefortællinger. Og jeg tror, at det er vigtigt, at vi generøst deler vores tanker og tilværelse, fordi vi kan lære af hinanden. Jeg har fået lyst til at bruge alt det, jeg har lært i hele mit liv, til at skabe dette gratis univers.
Mit håb er, at brugerne af den nye Facebook-side lader sig inspirere og bruger historierne som et spejl i deres eget liv - og som et kompas i deres egen tilværelse. Et kompas til at sætte kursen mod fremtiden', lyder det fra initiativtageren Bo Østlund, som også er indehaver af Forlaget Heatherhill.
Stories under the Moon findes det dette link: https://www.facebook.com/storiesunderthemoondenmark
Stories under the Moon er også på Instagram under hashtagget #storiesunderthemoondenmark

*

(Bo Østlund står gerne til rådighed med yderligere oplysninger, og I er meget velkomne til at benytte vedhæftede foto af Bo Østlund - med Peter Nørby akkrediteret som fotograf - og/eller vedhæftede logo til det nye univers)
Kontaktperson:
Bo Østlund
Telefon:21222364
 
Afsender:
Stories under the Moon
Bunti 3
6261 Bredebro
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse