Pressemeddelelser
Publiceret den: 27-03-2019
Den perfekte rose til havens potter og krukker

Vidste du, at Danmark har en af verdens førende rosenforædlere? Det er Rosa Eskelund, som fra sit domicil på Sydfyn skaber de skønneste roser, der dyrkes over hele verden. Lige nu er det hendes vidunderlige potteroser i Infinity-serien aktuelle til forårets krukker og potter, hvor de med deres lette duft skaber farveglæde og blomstrer lystigt henover sommeren.

Den første Infinity-rose så dagens lys for seks år siden. Det var den klassiske hvide Infinity-rose, og siden er yderligere seks farver kommet til fra Rosa Eskelunds forædling. Farverne er hvid, rød, rosa, lys pink, pink, gul og grøn.

Gennem årene har netop Infinity-roserne vundet et antal fornemme internationale priser for deres fremragende kvalitet – senest en Guldmedalje som ’Årets Nyhed’ på en international plantemesse i Moskva. I dag er Infinity-roserne populære over hele verden på grund af deres store, fyldte blomster (7 cm i diameter) med en uovertruffen lang holdbarhed på over fem uger. Samtidig sørger potterosernes mørke, kraftige blade for, at de ikke tørrer ud. Det gør alle Infinity-roserne særdeles velegnede til udplantning i små bede og/eller krukker, ligesom de også klarer sig fint i boligen, bare de holdes jævnt fugtige. Herefter kan de uden problemer omplantes til en krukke på terrassen eller altanen.

Familie Rosacace
Navn Rosa hybrid
Populærnavn Infinity rose
Vanding Inde holdes pottejorden let fugtig
Gødning Skal ikke gødes under blomstring
Placering Ude/Inde
Lysbehov Trives bedst på en lys placering
Vinterhårdfør Ja

- - - - - - -

Rosa Eskelund er rosenforædler, og hendes planter dyrkes på licens over hele verden. Herhjemme producerer gartneriet Rosa ApS bl.a. de skønne Infinity®Roser. Gartneriet ejes af ægteparret Rosa og Harley Eskelund og ligger i den lille by Lading lidt udenfor Århus. Gartneriet er på 30.000 m2 og danner rammen om en årlig produktion af 5 millioner potteroser, hvoraf 95% eksporteres, primært til Europa.
Kontaktperson:
Jens Poulsen
Telefon:+4540185857
 
Afsender:
BLOMSTER
Vestervangen 50
4300 Holbæk
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse