Pressemeddelelser
Publiceret den: 13-03-2019
ProOffice Gruppen annoncerer i dag, at der er indgået aftale om, at ProOffice Gruppen pr. 01.04.2019 overtager KvaliCare.
Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at KvaliCare bliver en del af ProOffice Gruppen pr. 01.04.2019. KvaliCare er kendt som en meget faglig kompetent spiller på området for kompetenceudvikling indenfor sundhedssektoren. KvaliCare leverer bl.a. e-læring og konsulentydelser til Frederiksberg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Sjælland mf.
ProOffice Gruppens selskaber og KvaliCare har meget komplementære produkt- og kundeporteføljer, og der er dermed et stort synergi-potentiale ved optagelsen af KvaliCare i ProOffice Gruppen. ProOffice Gruppen faciliterer således fremover følgende selskaber:
• Plan2learn
• ProLearning
• Made in Aros
• KvaliCare
KvaliCare forsætter som en selvstændig juridisk enhed, men vil fremadrettet arbejde tæt sammen med ProLearning og Plan2learn.
ProLearning, har allerede 15 års erfaring med at udvikle e-læring til både private og offentlige organisationer, og derfor vil samspillet med KvaliCare skabe rammerne for endnu stærkere fælles teknisk og faglig e-læringsudvikling i fremtiden.
KvaliCare vil successivt flytte deres kunder til LMS-platformen plan2learn, der i forvejen med mere end 750.000 brugere, er det største LMS-system på det danske marked. Dermed vil KvaliCare i fremtiden være maksimalt rustet til at imødekomme de tiltagende behov for afvikling af e-læring og styring af kompetencer på sundhedsområdet.
”Opkøbet af KvaliCare understøtter vores målsætning om at fastholde positionen, som den største og vigtigste leverandør af e-læring og LMS i Danmark. Vi har komplementære produktporteføljer med KvaliCare, og via samarbejdet opstår en oplagt mulighed for at forbedre produkter og service fra begge virksomheder. Vi glæder os derfor rigtigt meget til at præsentere markedet for de nye produkter og muligheder opkøbet og det fremtidige samarbejde vil bidrage til ” Per Mølgård Thorsen, Partner, ProOffice Gruppen
Kontaktperson:
Per Mølgaard Thorsen
Telefon:+4560105878
 
Afsender:
ProOffice Gruppen
Hasselager Centervej 23
8260 Viby J
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse