Pressemeddelelser
Publiceret den: 31-01-2019
Og nu alle os andre. Shefali Ranthe er tilbage.

Efter 10 år i Dubai med adskillige udstillinger rundt om i verden, er dansk/indiske Shefali
Ranthe nu tilbage i Danmark. Hendes første soloudstilling åbner den 9. februar i Galleri Puls
Art på Frederiksberg.

Kunst til Kongehuset 
Shefali Ranthes kunstværker hænger i hjem over hele verden. Hun har udstillet, modtaget
priser og solgt især i den store mellemøstlige region, men kendes også fra Kina i øst til USA i
vest. Også Kronprins Frederik har erhvervet flere af Shefalis farverige malerier. Det skete i
2017 i forbindelse med det danske Kronprinspars besøg i Beijing.

Den 9. februar åbner Shefali Ranthe sin allerførste særudstilling på dansk jord. Men hun er
ingen nybegynder. New York, Dubai, Barcelona, Madrid, Paris og Amsterdam er blot nogle af
de steder, hun tidligere har udstillet og solgt sine værker.
 
Hendes værker kredser om at finde ind til glæden i livet – på trods af modgang og tidligere
traumer. Det handler om fokus på det, der styrker os og får os derhen i livet, hvor vi er
lykkelige:
 
"For mig er det vigtigt at give en bestemt følelse til beskueren af mine malerier. Jeg vil gerne
have, at folk kan finde ind til deres indre barn og mærke glæden ved livet – der er nok
katastrofer ude i verden, men det betyder ikke, at vi ikke må nyde livet. Det må vi gerne, og
det er vigtigt", fortæller Shefali om sin udstilling.
 
Fra børnehjem til samarbejde med Sheiken 
Shefali blev som barn adopteret fra Bangladesh og har boet stort set hele sin ungdom i Skive
og Århus. Dog blev det jyske skiftet ud med en bopæl i Dubai, hvor hun i mange år drev sin
egen kunstskole, side om side med, at hun udstillede rundt om i verden. 
 
Senest har hun i 2017 udstillet i National Art Museum i Beijing, Kina, og på nationalgalleriet i
Dhaka, Bangladesh i 2018. Hun blev i 2014 nomineret til prisen som "Årets Talent På Vej" ved
Dubai International Contemporary Art-konkurrencen, ligesom hun i 2018 var indstillet til
Global Art-prisen samme sted. 
 
Shefali har gennem sin tid i Dubai samarbejdet med selveste Hans højhed Sheik Mohammed
bin Rashid Al Maktoum med flere forskellig kunst projekter, bla. verdens højeste abaya
(arabisk klædedragt for kvinder). Sheik-familien har i flere generationer samlet på hendes
kunst.
 
Galleri: Udstillingen; "Joy of Life", kan opleves hos Galleri Puls Art 9-23 februar 2019.
Fernisering lørdag 9/2 kl. 11.00 -15.00, hvor man kan møde Shefali Ranthe.
Kontaktperson:
Henrik Elnegaard
Telefon:27 21 65 27
 
Afsender:
Galleri Puls Art
Smallegade 42
2000 Frederiksberg
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse