Pressemeddelelser
Publiceret den: 19-12-2018
Af vinimportør Ole Brødholt, Furesø Vin Engros.

Nytårsaften er tiden, hvor menuen som oftest består af en spændende, lækker og anderledes menu. For denne aften er noget ganske særligt. Men mange er i tvivl om, hvilke vine, der skal serveres. Som vinhandler gennem 30 år vil jeg anbefale, at udvalget af vine harmonerer med den dyre menu. Så vi taler altså om kvalitetsvine, der kun kan købes i udvalgte vinforretninger. Og vi taler om vine, der prismæssigt er lidt dyrere end de traditionelle.

Som velkomstdrink vil jeg anbefale Veuve Fourny 1. Cru Gran Reserve Champagne, der koster cirka 295 kroner. Den vil alle gæsterne synes om - også dem, der normalt ikke er til Champagne. For den er tør og absolut ikke syrlig.
Til forretten vil en Cappelletta Biodynamisk Demeter Chardonnay 2017 til cirka 120 kroner være et oplagt valg. Den er nemlig også tør uden at være syrlig.

Til hovedretten vil en Villa Rinaldi Maiore Amarone 2000 vække opsigt, da den er det ypperste indenfor Armarone-vine. Til gengæld koster den så cirka 595 kroner. For den er så eksklusiv, at mit vinfirma – nævnt i al beskedenhed – er det eneste i verden, der har fået lov til at hjemtage denne vidunderlige vin i en meget begrænset mængde. Et noget billigere alternativ kan være en Lavs Vitæ Montepulciano Riserva 2010, der med sine kraftige mørke bær og himmelske duft betegnes som den bedste Montepulciano. Pris cirka 265 kroner.

Til dessert, men også til risalamente, kransekage og ost, foretrækker jeg selv en Lord Pietro 10 års Tawny Australien til cirka 185 kroner. Denne udsøgte portvin bliver produceret af italienske indvandrere i Australien. Men pas på. Den er vanedannende.

Så skal vi høre Rådhusklokkerne, og mens vi tæller ned, serveres naturligvis Champagne. Men ikke en hvilken som helst Champagne, men en Veuve Fourny Extra Dry Champagne (sec) til cirka 295 kroner. Den er let sødlig, men ikke mere end at herrerne også kan være med.

Yderligere oplysninger fås hos Ole Brødholt, Furesø Vin Engros, på telefon 40 14 70 49.
Mail: info@furesoevin.dk www.furesoevin.dk
Billedtekst: Disse kvalitetsvine har jeg håndplukket til min egen nytårsaften.
Kontaktperson:
Furesø Vin Engros
Telefon:40147049
 
Afsender:
Furesø Vin Engros
Jernholmen 39
2650 Hvidovre
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse