Pressemeddelelser
Publiceret den: 23-11-2018
Dankemi i Kolding har introduceret en ny forbedret formel i den sprinklervæske, der sælges på en stor del af det danske marked. Væk er endelig den irriterende lugt af sprit, der har generet mange bilejere. Samtidig er der en klart bedre renseeffekt i den nye sprinklervæske, der i øvrigt er testet og godkendt efter de strenge tyske kvalitetskrav fra DEKRA.

En stor del af de danske bilejere har det svært med den udtalte lugt af sprit i bilens sprinklervæske. Men det problem er nu elimineret med en ny og forbedret formel fra Dankemi, der sælger sprinklervæske til tankstationer og butikskæder som Circle K, Q8, OK, FTZ, T-Hansen, 7-Eleven og Rema1000.

”Der er blandt andet tilsat tensider der neutraliserer lugten af sprit, så sprinklervæsken i stedet får en frisk duft. Samtidig har vi arbejdet på at forbedre renseeffekten, og i øvrigt forbedre kvaliteten på alle de punkter, det er muligt,” fortæller direktør Finn Ravn fra Dankemi i Kolding.

Kvalitetsgodkendt af DEKRA
Den nye formel har blandt andet betydet, at sprinklervæsken nu er godkendt af det tyske kvalitetsinstitut DEKRA.
”DEKRA stiller strenge krav, ikke bare til kvalitet og renseeffekt. Det dokumenterer blandt andet, at vores sprinklervæske er biologisk nedbrydelig, at den ikke angriber bilens lak, plastik, gummilister eller akrylbelægninger på lygter, og at den ikke giver anledning til rust,” siger Finn Ravn.

Forhandles i hele landet
Sprinklervæsken med den nye forbedrede formel har ikke ført til prisstigninger, og kan købes hos tankstationer, supermarkeder og bilplejeforhandlere i hele landet, blandt andet Circle K, Q8, OK, FTZ, T-Hansen, 7-Eleven og Rema1000.
Kontaktperson:
Flemming B. Olesen
Telefon:2887 5914
 
Afsender:
dankemi a/s
Industrivej 5
6000 Kolding
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse