Pressemeddelelser
Publiceret den: 01-11-2018
Danske Kigge Hvid er udnævnt til æresdoktor i design ved Hong Kong Polytechnic University.
Kigge Hvid er valgt på grund af sin indflydelse på internationalt design, hvor hun har været forgangsperson for bæredygtigt design og design, der er med til at løse verdens store udfordringer.

Kigge Hvids betydning for internationalt design er tidligere blevet fejret i Hong Kong, nemlig i 2009, hvor Hong Kong SAR Government og Hong Kong Design Center tildelte hende den betydningsfulde Design Leadership Award.

President for Hong Kong PolyU, Professor Timothy W. Ton siger i anledningen af udnævnelsen: ‘Det er os en ære, at tildele Kigge Hvid dette doktorart. Hun har været afgørende for udviklingen af design globalt set og i Hong Kong har hendes formandsskab for vores Design School for Social Innovation, været af stor betydning for skolen.‘

Kigge Hvid siger ‘Jeg er naturligvis enormt glad for dette æresdoktorart, fordi jeg via det kan formidle de mange unikke danske bæredygtige byløsninger til topledere og beslutningstagere i Hong Kong som er verdens tætteste byområde."

Det er - helt usædvanligt for en dansker - det tredie æresdoktorart Kigge Hvid modtager. Hun er således også æresdoktor ved Art Centre College of Design i Pasadena, Californien, USA, som er et af verdens bedste designuniversiteter og ved University of Huddersfield.

Kigge Hvid, som er grundlægger af og i 16 år var adm. dir. for den danske designorganisation INDEX: Design to Improve Life, har nu stiftet designstudiet JA, hvor hun arbejder med botanisk design med medstifteren Sara Flyvbjerg.

Kigge Hvid er medlem af Disruptionrådet, af Lauritzen Fondens Bestyrelse, af bestyrelsen for Det Sociale Netværk og af World Economic Forum’s Expert Network.
Kontaktperson:
Kigge Hvid
Telefon:61292004
 
Afsender:
JA
Forchhammersvej 23A
1920 Frederiksberg C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse