Pressemeddelelser
Publiceret den: 11-10-2018
Udbredelsen af eMountainbikes (eMTB) stormer frem, men det er ikke altid problemfrit. Nogle mener, det er snyd, andre tror, det er ulovligt og de fleste er som minimum skeptiske. De traditionelle cykelklubber ved typisk ikke, hvad de skal stille op med eMTB kørere og vil eller kan ikke integrere det i deres engagementer.

Derfor stiftes eMountainbike Club Denmark nu for at skabe et forum, hvor udøverne kan skabe et fællesskab og på tværs af landsdele kan udveksle viden, koordinere træning og engagementer. Klubben skal også fungere som en dialogpartner til andre brugergrupper i de danske skove. Der er mange fordomme og misforståelser omkring eMTB kørere generelt.

Er eMTB ikke snyd?
Blandt de typiske fordomme er, at det er snyd at køre eMTB. Lad os lige slå fast, at man kører i sine egen eMTB klasse, når man kører konkurrence rundt omkring i Europa. At man skulle snyde nogen, når man kører en tur på eMTB i skoven virker ret underligt, og det virker mere som et udtryk for manglende forståelse og skepsis fra de traditionelle cykelryttere.
Er det fx hårdt at spille badminton? Ikke hvis man hyggespiller, men hvis man går til den, så er det rigeligt hårdt, og dem der dyrker det på elite niveau, skal være i top form. Sådan er det også med eMTB eller normal MTB for den sags skyld. Hvis man hygger derudaf, så er en eMTB ret afslappende, men hvis man giver den gas, så er det lige så hårdt som alt andet intensiv sport – særligt på tekniske passager, hvor de væsentligt tungere cykler er meget krævende at køre hurtigt på.

Er det lovligt at køre på eMTB i skoven?
En eMTB er klassificeret som en cykel, og må derfor køre, hvor andre cykler må. Lovgivningsmæssigt skal en eMTB leve op til de samme regler som en el-bycykel. Her lettere omskrevet fra Trafikstyrelsen:

1. Den må kun assistere, når du træder i pedalerne (der er altså ingen gashåndtag eller lignende)
2. Motoren må max yde 250w
3. Den må kun yde assistance op til 25 km/t - vil man køre stærkere, er det rent ben kraft

Der er altså ikke en "el-knallert", man skal altså træde selv, og der er grænser for, hvor meget cyklen understøtter rytteren.

Tuner i ikke bare jeres cykler?
Man kan tune en eMTB, så den kan køre over de lovlige 25 km/t, men i eMTB Club Denmarks kan vi ikke anbefale tuning. For det første mener vi, at en eMTB, der kan køre fx 50 km/t mere, er at sidestille med en knallert og sådan en har intet at gøre på vores MTB spor. Derudover kan det give nogle enorme hastighedsforskelle mellem brugergrupper og dermed skabe farlige situationer – det drejer sig også om at vise hensyn. eMountainbike Club Denmark er ude på at lege "politi". Ultimativt er det folks egen beslutning, om du tuner eller ej.

Besøg os på: www.emtbcdk.boards.net

Aktuel nyhed indenfor eMTB:
Det skal også lige nævnes, at selv UCI har valgt at tage eMTB sporten med til det officielle VM i 2019 i Canada, så fremskridtene i sporten tager store skridt for tiden.
http://sport.tv2.dk/cykling/2018-09-28-elektriske-mountainbikes-faar-sin-egen-disciplin-ved-vm
Kontaktperson:
Michael Ryttergaard Vindum
Telefon:86817143
 
Afsender:
eMTB Club Denmark
Rønne Alle 51
8600 Silkeborg
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse