Pressemeddelelser
Publiceret den: 27-09-2018
Fredag den 28. september åbner Colourtours.dk Pendulfart, som kører 50 ugentlige afgange mellem Aalborg og Aarhus. De første 1.000 billetter, som blev sat til salg for 25 kroner, er revet væk på bare 3 dage.

For 3 dage siden kunne rejselystne danskere gå ind på pendulfart.dk, og finde en busbillet mellem Aalborg og Aarhus til kun 25 kroner. Nu er samtlige 1.000 billetter, som blev sat til salg, væk.

Direktør i Colour Tours Morten Secher er glad for den positive interesse:

"Det er helt forrygende at se hvordan salget er gået. Den enorme interesse bekræfter os i, at der er en stor efterspørgsel efter billige busrejser mellem danske byer. Det har gjort, at vi nu tør lancere flere ruter."

På pendulfart.dk, der fungerer som en søgemaskine for busrejser, kan man nu også finde ruter mellem Vejle og Aarhus, Herning og Aarhus og endnu flere ruter er på vej. Fælles for alle afgangene er, at de er billige, og i langt de fleste tilfælde også hurtigere, end hvad man ellers kan finde på markedet.

"Selvom de første 1.000 billetter til 25 kroner mellem Aalborg og Aarhus er solgt hurtigere end hvad vi kunne turde håbe på, kan man tage det ganske roligt. Normalprisen for en billet inklusiv siddeplads, gratis kaffe og wi-fi koster kun 80 kroner. Så, der skulle stadig gerne være råd til, at man kan bruge lidt penge på de mange oplevelser og muligheder som byerne rummer, udtaler Morten Secher."
Kontaktperson:
Morten Secher
Telefon:86190101
 
Afsender:
Colour Tours A/S
Rudolfgaardsvej 14
8260 Viby J
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse