Pressemeddelelser
Publiceret den: 25-09-2017
Trækker "Mor"-kortet
Forfatter Annette Dollard udsender i disse dage sin første fagbog. Efter mange år som udgiver af skønlitteratur, har hun nu skiftet spor. Det forventer hun vil provokerer mange.
”Jeg stiller mig denne gang op på et felt, hvor eksperterne står tæt”, siger hun om sit genreskifte. Hendes nye bog, ”Kunsten ikke at brænde broer”, er en håndbog i hverdagskommunikation. Dem findes der rigtig mange af, og de fleste er skrevet af mennesker med flotte uddannelser inden for kommunikation eller psykologi bag sig. Sådan en uddannelse har Annette Dollard ikke. Alligevel mener den fynske forfatter at der er plads til – og endda brug for – hendes nye bog.
”Min bog er helt uden statistikker og fine krydshenvisninger”, siger hun og mener at det er dens force. ”Bogen er skrevet letlæseligt og er lige egnet på tværs af generationer, fordi den er fyldt med brugbare råd.” Dem mener forfatteren sig berettiget til at give, efter at have brugt de seneste 25 år på at skaffe sig solid erfaring i praksis, som mor til tre meget forskellige børn.
”Hvis man vil have en familie til at fungere, kræver det at man lærer at kommunikere så effektivt som muligt. Det vil ind imellem betyde at sende det samme budskab ud, pakket forskelligt ind, så det er målrettet modtageren. Den form for praktisk erfaring er mindst lige så brugbar som lang uddannelse”, erklærer Annette Dollard. ”Så jeg trækker ”Mor”-kortet i denne bog. Den er skrevet på samme måde som jeg taler til mine egne børn. Budskabet er: ”Tag ansvar for dit eget liv, pas på dig selv, opfør dig ordentlig.” Der er en fantastisk sideeffekt ved det: man opdager hvor megen magt man har over sin egen hverdag.”
”Kunsten ikke at brænde broer” bliver lanceret ved en stor bog reception i ”Bog & Ide” i forfatterens hjemby, Glamsbjerg. Det foregår på fredag d. 29. september kl 19. Derefter er næste store begivenhed årets BogForum i Bellacenteret 10. november, hvor Annette Dollard har egen stand.
Kontaktperson:
Annette Dollard
Telefon:25621962
 
Afsender:
Forfatter Annette Dollard
Langgade 75
5620 Glamsbjerg
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse