Pressemeddelelser
Publiceret den: 21-06-2017
Michael Bundesen, forsanger i folkekære Shu-bi-dua, er nu aktuel med sin første soloudstilling med humoristiske og farveglade malerier.

Fans vil genkende Shu-bi-duas finurlige univers i Michael Bundesens koloristiske malerier, der har titler som 'Popfuglen Lady Gakgak', 'Jordbær for sjov' og `Skidefugl på rulleskøjter`.
”Der ligger en masse positiv energi bag farverne og figurerne. De må gerne være sjove at se på og skal også helst sætte fantasien i gang, præcis som mine sange gjorde, ” siger Michael Bundesen.

I seks år har den tidligere sanger Michael Bundesen holdt sig ude af offentlighedens søgelys, efter at han i 2011 fik en blodprop i hjernen. Musikken blev lagt på hylden, men kreativiteten pressede på. Derfor begyndte han at male, og nu er han klar til at vise publikum sine værker.

”Det giver mig livsglæde at se farverne blive til historier på lærredet og den oplevelse vi jeg gerne dele,” siger han.

Fernisering d. 24. juni - Galleri Puls Art, Boyesgade 17, København V fra kl. 13-17. Michael Bundesen vil være til stede ved ferniseringen.

Udstillingen kan ses i galleriet fra d. 24. juni til og med 1. august. En smagsprøve på billederne kan også ses på www.galleripulsart.dk
Kontaktperson:
Lill-Marlen Elnegaard
Telefon:2721 6527
 
Afsender:
Galleri Puls Art
Boyesgade 17
1622 København V
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse