Pressemeddelelser
Publiceret den: 01-03-2017
Nyd roser udendørs allerede i marts med disse små tips

Mobile Infinity roser

Skønne potteroser med extra store hoveder og sarte forårs farver, de såkaldte Infinity roser, kan pryde ude allerede nu.
Med et par små tricks er det muligt at nyde roser på terrassen og altanen allerede nu. Også selvom der skulle komme lidt nattefrost.

Her et par tips fra Rosa:

Sæt en stor flad kurv fyldt med roser på terrasse bordet, som kan ses inde fra stuen/huset, eller en stor plastik kurv også fyldt med de skønneste roser i et hjørne med læ.
Terrassen bliver forårsklar og på en stille solskins dag vil man kunne nyde at sidde med formiddags kaffen et lunt sydvendt sted og komme i forårs stemning og endda lidt i sommer stemning.

Hvis vejret holder sig til plus grader, vil kurven kunne stå og pryde i månedsvis, da de skønne Infinity roser faktisk elsker kulde (dog ikke frost grader) og derved åbner de sig meget langsomt.
Når jeg nævner kurv og ikke en krukke, er det netop fordi det så er meget let at bære den ind, hvis nattefrosten skulle melde sig. Eller rundt til der hvor der er læ, netop der hvor man ønsker at tage en lille pause i forårssolen.

Også 2-3 potteskjulere med Infinity roser kan skabe forårs stemning lige udenfor på terrassen eller altanen.

Marts er vores første forårs måned og kan være lunefuld, og frost bliver vi nok ikke helt fri for, så hermed et par gode råd:
• Sæt flere Roser sammen i lette kurve
• Stil Infinity i skjulere på terrasse bordet
• Læg et lagen let over roserne ved let frost og stille vejr
• Ved mere end 1-2 minusgrader anbefaler Rosa at du bærer kurven ind for natten, eller et par dage
• Plant i krukker og kurve i hobby væksthuset, her er roserne også mere beskyttet mod vind og vejr

Fakta
• Infinity roser er miniroser med store blomster hoveder
• Infinity roser har extra holdbarhed på blomster +5 uger
• Roserne er dansk produceret og udviklet i Danmark af Rosa Eskelund
• Kan købes i blomsterbutikker landet over

Kærlig hilsen

Rosa Eskelund

Billedtekster:
Infinity plantet i kurv der let kan flyttes rundt i haven, eller indendørs hvis nødvendigt.
En gruppe af Infinity roser på terrassen giver en dejlig forårsstemning, næsten sommerstemning.
Pink Infinity i plastikkurv der er let at flytte ind og ud, alt efter vejrets lune.
Princess of Infinity i kurv. Kurven er let at flytte rundt inde eller ude.
Princess of Infinity på terrassebord i det tidlige forår.
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse