Pressemeddelelser
Publiceret den: 27-02-2017
- Hvad sker der, når man følger biblens ord bogstaveligt og lader sit liv styre alene med det afsæt?
Det har vi set utallige eksempler på de seneste år, mest hvad angår islamiske fundamentalister.
Hvad nu hvis det samme skete med den kristne bibel som afsæt?

Sola Scriptura, Frank Hemmingsens debutroman, tager udgangspunkt i dette vel ikke helt urealistiske scenarie. Han iblander det kontroversielle plot et stænk af livet, som det former sig for en traumeramt tidligere jægersoldat midt i 40'erne med lig i bagagen, bogstaveligt talt.

I Sola Scriptura møder vi Anton Simonsen, kaldet Simon, tidligere jægersoldat og Navy Seal, som er vendt tilbage fra Afghanistan mærket på krop og sjæl. Han leder efter et ståsted i livet og kommer via gode venner i kontakt med en hjælpefunktion under Kirkens Korshær. Men da han en aften ved et uheld modtager en besked, bliver alt, hvad han har forsøgt at lægge bag sig, vakt til live igen.

Historien bliver drevet frem af jagten på en bestialsk morder, som med afsæt i det gamle testamente renser ud i alt hvad der strider mod de gamle teksters opfattelse af rigtigt og forkert.

Men Frank Hemmingsen tager undervejs også livtag med svære spørgsmål som ny og gammel kærlighed, seksuelle præferencer, tro og mangel på samme, fortrængninger og benægtelser og hvad det kan føre til.


Frank Hemmingsen, f. 1960, er uddannet jurist. Han arbejder som konsulent med kommunikation, adfærdstræning, lederevalueringer, performance analyser og er Partner i et konsulentfirma.
Desuden er Frank Hemmingsen musiker og har udgivet fire soloalbums med egen komponeret musik og tekster: Don’t Give Up fra 2005, I’m On My Own fra 2008, De Små Ting I Livet fra 2011 og Hold On To Love fra 2016.

Anmeldereksemplar kan rekvireres på forlaget.braendpunkt@gmail.com

Læs mere på:
www.brændpunkt.dk
www.facebook/forlagetbraendpunkt
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Tanghavevej 12
5883 Oure
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse