Pressemeddelelser
Publiceret den: 08-02-2017
Til offentliggørelse i uge 8/9

Månedens plante
Den smukke Kongebegonie

Mens vi venter på foråret, er det tid at friske stuen op med grønne planter og ingen er vel mere velegnet end Begonia rex – også kendt som Kongebegonie. Med sine smukke blade, der varierer i et imponerende farvespil af violette, rosa, sølvhvide og grønne farver, passer den ind i langt de fleste boliginteriører og er med til at understrege indretningen med en grøn livsstil i boligen.

Kongebegonie er pompøs i hele sin udstråling. De store, frodige og brogede hjerteformede blade med smukke vidt forskellige indskæringer veksler fra plante til plante, og det kan være svært at finde to planter, som er fuldstændig ens. Til gengæld giver forskelligheden alle muligheder for at finde netop den eller de planter, som passer perfekt til stuens indretning.

Kongebegonia skal stå lyst, men ikke i direkte sol. Den står bedst i nord- eller østvindue om foråret og hen over sommeren, mens den i den i den kolde tid foretrækker et sydvendt vindue. Planten skal vandes moderat og tåler en let udtørring mellem vandingerne. Den trives bedst ved temperaturer mellem 15 – 22 grader. Om sommeren – fra midten af juni til midten af september - kan den også plantes i krukker og stå udendørs i let skygge.

Kongebegonie ar aktuel i landets blomsterbutikker fra marts måned.

Begonia rex - fakta
Familie Begoniaceae
Navn Begonia rex
Populærnavn Kongebegonie
Vanding Hold pottejorden moderat fugtig
Gødning Ca. hver fjerde vanding i forår/sommer
Placering Lyst, men ikke i direkte sol

- - - - - - - -

Månedens plante kommer fra Hawaii Gartneriet i Allested på Fyn. Gartneriet blev etableret i 1956 og har siden udviklet sig til et stort moderne gartneri med 25 ansatte og et produktionsareal på 33.000 m2 under glas. Udover produktion af Begonia rex fremstiller Hawaii Gartneriet på årsbasis over 2 millioner Hibiscus og ¾ million julestjerner samt Clerodendrum (Blåvinge) og Holarrhena (Jasmintræ).
Kontaktperson:
Jens Poulsen
Telefon:+45 4018 5857
 
Afsender:
Dania Marketing ApS
Vestervangen 50
4300 Holbæk
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse