Pressemeddelelser
Publiceret den: 14-09-2018
”Vi er meget glade for at indgå i endnu et interessant totalentrepriseforløb med Carlsberg Byen. Vi har været med fra starten i byggeriet af Carlsberg Byen, og det har været og er utrolig spændende at være en del af udviklingen af denne unikke bydel” udtaler direktør og partner i ARPE & KJELDSHOLM A/S Thomas Sørensen i den forbindelse.

Byggeriet bliver placeret i Carlsberg Byens østlige del og har sin primære facade mod syd og Kildepladsen, - en af byens større byrum, samt nord- og vestfacade mod en smallere gade; Lagergade.

Byggeriet består af to sammensatte dele - et 50 meter højt tårn og en femetagers karré med to tilbagetrukne etager ud mod Lagergade i nord og vest. Karréen lejrer sig rundt om et atrium, der lukkes over fem etager med et glastag, der giver dagslys til centrum af bygningen.

Karréen og tårnets fem nederste etager indeholder primært erhverv, mens tårnets øverste ni etager indeholder boliger. I bygningens stueetager findes udadvendte og aktive funktioner, såsom restaurant og butik samt servicearealer.

Historien bag navnene
Grønlunds Tårn
Carl Christian Howitz Grønlund
Botaniker, der i 1880 blev ansat, som bestyrer af det da oprettede laboratorium for gærundersøgelser ved Ny Carlsberg.

Winge Hus
Øjvind Winge
Genmanipulering af gærceller: Øjvind Winge var leder af Carlsberg Laboratoriums fysiologiske afdeling fra 1933 til 1956. Øjvind Winges forskning førte til opdagelsen af gærcellens kønnede formering. Desuden var Øjvind Winge en passioneret forædler af maltbyg og humle.


Fakta om Carlsberg Byen
Frem mod 2024 bliver Carlsbergs historiske grund – centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg – forvandlet til et nyt bykvarter, hvor moderne arkitektur spiller sammen med kvarterets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger. Samlet set forventer udviklingsselskabet Carlsberg Byen at udleje 22.000 m2 til detailhandel og 10.000 m2 til caféer, restauranter og barer. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S ejes af Carlsberg, PFA Pension, PenSam og Topdanmark.

Yderligere informationer om Carlsberg Byen: www.carlsbergbyen.dk


Fakta om ARPE & KJELDSHOLM A/S
Virksomheden er etableret i 2003 og beskæftiger i dag ca. 50 engagerende og dygtige medarbejdere, som primært arbejder i Storkøbenhavn.
ARPE & KJELDSHOLM A/S har særlige kompetencer inden for totalentreprise og bygherrerådgivning med mangeårig erfaring, som samarbejdspartner og totalentreprenør for professionelle bygherrer til effektivt at udføre både entreprise- og rådgivningsopgaver.

Læs mere om ARPE & KJELDSHOLM A/S på www.arpekjeldsholm.dk

Yderligere oplysninger
Direktør og partner Thomas Sørensen, ARPE & KJELDSHOLM A/S, tlf. 22 95 50 52, e-mail: ts@arpekjeldsholm.dk
Kontaktperson:
Thomas Sørensen
Telefon:22955052
 
Afsender:
ARPE & KJELDSHOLM A/S
Humletorvet 27, 4. sal
1799 København V
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse