Pressemeddelelser
Publiceret den: 10-09-2018
Den sidste etape af en masterplan som skal skabe sammenhæng og nyt liv mellem Den Hvide Kødby og Københavnerkarréerne på Vesterbro i København er færdig

Skelbækgade har i flere år været grænseland mellem Den Hvide Kødby og Vesterbros boligkarréer. Den lille gennemgangsgade trængte til mere tryghed og noget som kunne binde kødbyen sammen med resten af byen. Derfor tegnede Danielsen Architecture en masterplan med to nye hvide karréer. Den første, skolen SOPU, stod færdig i 2016, og i dag åbner sidste etape af planen for Skelbækgade – søsterbygningen som nu rummer et hotel. De ny huse har kødbyens hvide facader og vinduerne er en nutidig hilsen til datidens industriarkitektur. Men det er karréerne på den anden side af Skelbækgade som har fået lov til at bestemme formerne som er nye men med klare karaktertræk fra den kendt københavnerkarréstruktur med gårdrum og en smutvej mellem husene – og alle er velkomne i gården og stueetagerne.

Kærlighed til København
Arkitekterne bag projektet har over 500 projekter i København på referencelisten, og det er der en helt særlig grund til:

”Vi holder så meget af det gamle København, og især den klassiske karréstruktur, som er både smuk og funktionel. Smuk fordi den er en rød tråd i hele København og funktionel fordi denne klassiske struktur både giver lys og luft til alle og samtidig sikrer muligheden for et socialt liv mellem husene i især gårdhaverne. Det har vi stor respekt for, og rigtig mange af vores københavnske boligprojekter trækker på karré-referencen” siger Kasper Danielsen.

Ny nordisk funktionalisme
For Kasper Danielsen er det netop tankerne om, hvilket liv der skal leves omkring og inde i husene, der bliver afgørende for det udtryk og design, der skal tegne byggeriet. Tegnestuen er en af landets mest anerkendte inden for ny nordisk funktionalisme, og det er netop foreningen af høj arkitektonisk kvalitet, funktionalitet, håndværk og ikke mindst hensynet til de mennesker, der skal bruge det færdige byggeri, som er kerneværdier.

”Alt, hvad vi arbejder med, skaber vi indefra og ud. Om det er bylandskaber, bygninger eller indretning. Behovsanalyser og funktioner er altid udgangspunktet for vores design. Brugerne
er hovedpersonerne i vores designprocesser, for vi udtænker altid vores projekter med menneskets hverdag i fokus. Vi mener nemlig, at design uden fuld funktionalitet er mere skulptur end arkitektur”, siger Kasper Danielsen

Yderligere oplysninger
Danielsen Architecture, Kasper Danielsen, arkitekt MAA, grundlægger, direktør
+45 40 26 32 37 kd@danielsenarch.com www.danielsen.eu
Illustrationer kan rekvireres på tlf.: 61555856
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse