Pressemeddelelser
Publiceret den: 03-09-2018
Når synet svigter
En blind er synlig med sin blindestok, armbind og måske en førerhund. Men at leve med nedsat syn, uden blindestok, uden armbind og ingen førerhund, er et usynligt handicap og en kæmpe udfordring.
Jeg hedder Berit Krogh, 36 år og jeg har nedsat syn. Min diagnose er en sjælden øjenlidelse Familiær Exodativ Vitreoretinipati, som under 1 % i verden lider af. Jeg har 30 % syn tilbage på mit ”gode” øje og under 1 % på mit dårlige.

Hvorfor Nedsatsyn.dk
Ifølge WHO ser 1 % af den danske befolkning mindre end 33 % (synsbrøk på 6/18). Det svarer til ca. 57.000 personer.
Jeg sidder i en overset gråzone, hvor der er meget lidt forståelse fra omverdenen og meget lidt hjælp at få. Jeg har igennem årene, følt mig meget ensom og blev derfor glad, da jeg fandt foreningen Nedsatsyn.dk, hvor jeg i dag sidder med i bestyrelsen. Foreningen er skabt af 2 ildsjæle (selv med nedsat syn) Søren Rasmussen, Odense og Ole Gadegaard, Silkeborg.

Hvem kan være med
Foreningen Nedsatsyn.dk drives udelukkende på frivillighede, har ingen synskrav og alle kan være med. Det betyder at foreningen også er for pårørende og fagfolk. I foreningen finder man et fælleskab, som kun denne særlige gruppe kan forstå. Der afholdes bl.a. Inspirationsaftener rundt i landet samt en årlig messe og foredragsdag.

NS2018, 15. september i Borgernes hus, Odense. kl. 10.00-15.30
NS2018 er en messe og foredragsdag med fokus på det, at leve med et nedsat syn. Der vil være foredrag om det at leve med et nedsat syn samt lyset og lysets betydning. Herudover vil der være mulighed for, at se alverdens hjælpemidler fra landets førende forhandlere. Udstillingen vil spænde bredt. Der vil være alt fra lupper, svagsynstastaturer, it programmer, briller med indbygget kamera m.m.
Udover forhandlere vil der også være mulighed for at møde en række foreninger og organisationer, som arbejder på synsområdet. Odense Bibliotekerne, CKV Synsrådgivningen Odense og Instituttet for Blinde og Svagsynede deltager også på dagen.
Dagen starter kl. 10.00 med velkomst ved ældre- og handicaprådmand Søren Windell se program for dagen på http://www.nedsatsyn.dk/nyhed-2/.
Tilmelder du dig inden den 10. september får du følgende fordele
• En gratis kop kaffe/te i Cafeen
• En Nedsatsyn intro bag
• Du kan tilmelde dig afhentning på banegården
Alle kan gratis deltage på messen.
Tilmelding på mail: tilmelding.nedsatsyn@gmail.com
Det er også muligt at møde op på dagen.
NS2018 afholdes på Danmarks mest centrale placering, midt i Danmark og 50 meter fra Odense Banegårdscenter. Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C.
Alle deltagere kan være med i lodtrækningen om flotte præmier.
Kontaktperson:
Søren Rasmussen
Telefon:23366798
 
Afsender:
Nedsatsyn.dk
Ravnebjergvænget 1
5230 Odense M
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse