Pressemeddelelser
Publiceret den: 29-06-2018
Pressemeddelelse
28.06.2018
Søndag den 1.juli kl. 15.00 fejrer Tivoli Sommer Klassisk blokfløjtenisten Michala Petri´s 60 års fødselsdag med et program, der har fødselaren selv på scenen og Tivoli Copenhagen Phil dirigeret af Alexander Shelley. På det sprudlende og alsidige program er der musik af Telemann, Mozart, Bizet samt en uropfø¬relse af den amerikanske komponist Roberto Sierra: Prelude, Habanera and Perpetual Motion, for blokfløjte og orkester.
Hele koncerten indledes med en overraskelse med deltagelse af 100 blokfløjtenister.
Koncerten markerer også Michala Petri´s enestående koncertkarriere, som startede for præcis 50 år siden, da hun som blot 10-årig spillede sin første koncert som solist med orkester, og det var netop i Tivolis Koncertsal med Sjællands Symfoniorkester i juli 1968.
Siden er det blevet til langt over 4.000 koncerter i koncertsale og festivaler verden over. Hun har samarbejdet med nogle af sin tids førende internationale dirigenter, orkestre og musikere, og indspillet 70 Cd´er.
Hendes hyppige TV optrædener op igennem 70´erne, 80´erne og 90´erne gjorde hende landskendt,- og ikke mindst hendes ikoniske optræden til Victor Borge´s 80 års fødselsdag befæstede hendes særlige folkelige status. Michala Petri´s hyppige optrædener rundt om i de små danske kirker trækker fulde huse, og hendes repertoire spænder fra den tidlige renæssance og barokmusik, over den klassiske og romantiske musik,- populærmusik og arrangementer af Danske Sange til nykomponeret musik skrevet til hende.
Michala Petri har gennem årene modtaget et væld af priser og anerkendelser, bl.a. Sonnings Musik Pris i 2000, Den Europæiske Solistpris ”Pro Europa” 2005, 3 amerikanske Grammy nomineringer, og 5 tyske ECHO Awards. I 2012 blev hun udnævnt til adjungeret professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og i 2011 til Ridder af Dannebrog af 1. Grad.

For yderligere oplysninger
Lars Hannibal
OUR Recordings
Esromgade 15, 1315, 2200 København N
Tel: 4015 0577
E-mail hannibal@michalapetri.com www.ourrecordings.com www.michalapetri.com
Kontaktperson:
Lars Hannibal
Telefon:+4540150577
 
Afsender:
OUR Recordings
Esromgade 15, - 1315
2200 DK-2200 Copenhagen N
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse