Pressemeddelelser
Publiceret den: 24-05-2018
For dem med høreapparater kan nu få op til 61 procent bedre taleforståelse.
Firmaet Phonak, der er specialister i alle former for høreløsninger, lancerer netop nu en helt ny mikrofonteknologi, der hjælper folk med høreapparater og cochlear implantater til bedre hørelse - især i støj. Opfindelsen hedder MultiBeam Technology, som vil blive anvendt i nye avancerede trådløse mikrofoner. Første videnskabelige resultater med brugere viser store forbedringer i taleforståelse.
På trods af teknologiske fremskridt oplever mange brugere store udfordringer i støjende restauranter, store forretningsmøder eller sociale sammenkomster, altså i akustisk udfordrende miljøer. Derfor har 31 procent af personer med høreapparater stadig problemer med at høre en samtale2.
Siden september 2009 har en højt specialiseret taskforce på mere end ti ingeniører arbejdet med udviklingen af MultiBeam Technology. Ved at bruge flere mikrofoner i seks retninger, beregnes og sammenlignes lyd fra 360 grader. Retningen med det bedste signal/støjforhold vælges automatisk. Den teknologiske processerings kompleksitet er næsten ti gange højere end den tidligere teknologi fra Phonak, og strømforbruget blev reduceret med mere end en tredjedel på samme tid.
I en videnskabelig undersøgelse ved University of Texas i Dallas blev en gruppe på ti brugere med høreapparater testet i en situation, der lignede en støjende restaurant eller meget støjende møde med tre samtalepartnere. Taleforståelsen blev forbedret op til 61 % i gruppesamtale i 75 dBA støj sammenlignet med brug af høreapparater alene1. Professor Linda Thibodeau fra University of Texas i Dallas, der ledte forskningen, siger:
- Denne nye mikrofonteknologi vil give personer med høreudfordringer, der er holdt op med at deltage i sociale eller faglige arrangementer betydelige forbedringer i taleforståelse. Dette kan i sidste ende føre til forbedret livskvalitet, da teknologien diskret hjælper med at fastholde personlige relationer.
- Vi er meget glade for at have nået denne milepæl. For første gang, er der lavet et hjælpemiddel, som løser de vanskeligste høreudfordringer for personer med hørenedsættelse. Fordelene ved denne nye teknologi er så stor, at det kan få positiv indflydelse på en stor del af de ca. 300.000 høreapparatsbrugere i Danmark, fastslår Søren Andersen, der er salgschef for Phonak her i Danmark.
MultiBeam Technology giver ikke bare markant større taleforståelse, men bidrager tillige til at fastholde eller udbygge brugerens personlige relationer.
Yderligere oplysninger fås hos salgschef Søren Andersen på telefon 42186089, mail soren.andersen@phonak.com, samt www.phonak.dk/roger
Kontaktperson:
Søren Andersen
Telefon:42186089
 
Afsender:
Phonak
Østre Haugvej 42
5500 Middelfart
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse