Pressemeddelelser
Publiceret den: 13-04-2018
Fredag d. 25. maj kan nuværende og kommende franchisetagere deltage i gratis franchise workshop i Nordkraft i Aalborg

Advokatfirmaet Penta Advokater og revisionskontoret Dansk Revision Aalborg går sammen om en franchise workshop, der har til formål at styrke kommende og nuværende franchisetagere.
Fredag d. 25. Maj i Nordkraft i Aalborg vil deltagerne opleve et spændende program med advokat Helge Busk, revisor Marianne Larsen og direktør Thomas Nørbæk.

”Sammen med Dansk Revision Aalborg er vi specialister i at rådgive franchisetagere. Denne workshop er en spændende eftermiddag, hvor vi blandt andet vil drøfte vilkårene for at være franchisetager i Danmark i 2018.”, fortæller advokat Helge Busk.

Franchise workshoppen vil blandt andet berøre, hvordan du som franchisetager skal forholde dig før du træder ind i kontrakten, mens du er i kontrakten og hvis du eventuelt ønsker at træde ud af den. Derudover vil det være muligt at stille spørgsmål og indgå i dialog med oplægsholderne.

”Det er vigtigt at opretholde et ligeværdigt forhold parterne imellem. Derfor er det vigtigt at få gennemgået kontrakten og få rådgivning omkring, hvad der er kutyme samt hvilke muligheder der er for eventuelle ændringer. Hvilke rettigheder har parterne? Hvordan foregår et opbrud af kontrakten hvis ikke det lykkes?”, fortæller revisor Marianne Larsen.

Thomas Nørbæk vil til workshoppen fortælle om det at være franchisetager i en stor koncern. Thomas har været i branchen i næsten 25 år og har altid sat sig frem i førersædet for at få størst mulig indflydelse – dog altid med bevidsthed om kollegaerne.

Tilmelding til franchise workshop skal ske her: www.franchise-workshop.dk
For yderligere informationer:

Revisor Marianne Larsen: +45 96 32 71 33
Advokat Helge Busk: +45 76 96 18 47
Kontaktperson:
Marianne Larsen
Telefon:96 32 71 33
 
Afsender:
Dansk Revision Aalborg
Sofiendalsvej 85
9200 Aalborg SV
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse