Pressemeddelelser
Publiceret den: 15-03-2018
Folkekære Michael Bundesen giver den gas på lærredet og er nu aktuel med sin anden soloudstilling hvor han gennem maleriet fortolker Shu-bi-du’as sange.

Med den selvironiske titel “Knald i låget” viser Bundesen et univers fyldt af humor og abstrakte figurer i farveglade fortællinger.

Siden hans første fernisering sommer 2017 med alt udsolgt den første halve time, har Michael dedikeret sig til kunsten. Han er en mand med mange talenter og har formået at finde sit helt eget udtryk igennem de ekspressionistiske kompositioner hvor abstrakte figurer, instrumenter og glade farver genskaber historien til Shu-bi-du’as kendte sangtekster.

“Musikken, de mange gode minder og publikums stemning omkring hver sang, er en del af den energi jeg lader op med når jeg maler” siger han.

Ferniseringen bliver afholdt i innovative Kalejdoskop, Østerågade 27, 9000 Aalborg 24 marts kl 10-15.00
Udstillingen kan ses frem til 7 april.

Billederne kan også ses online på www.galleripulsart.dk
Kontaktperson:
Lill-Marlen Elnegaard
Telefon:2721 6527
 
Afsender:
Galleri Puls Art
Boyesgade 17
1622 København V
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse