Pressemeddelelser
Publiceret den: 07-03-2018
Efter tirsdag aftens afsnit af Løvens Hule på DR1, der i øjeblikket kører på 3. sæson, står det klart, at IndieFrame løber afsted med en investering fra Christian Stadil, der lægger DKK 1.5 mio. for godt 10% af virksomheden.
“Det er fantastisk og giver både ny kapital, samtidig med at Løvernes Hule hjælper os med at blive eksponeret for hele Danmark. Vi håber, at endnu flere danskere nu vil downloade og prøve IndieFrame, og så skal vi ud og tale med flere investorer,” siger Cecilia Valsted, der sammen med Lars Brask udgør duoen bag IndieFrame.
IndieFrame er en dansk, global digital medieplatform, der allerede har 60.000 brugere over hele verden. IndieFrame bygger på en ide om at demokratisere medierne ved at gøre det muligt for både almindelige mennesker og professionelle reportere at uploade billeder, videoer og indhold fra begivenheder rundt omkring i verden og sælge det til de traditionelle nyhedsmedier. IndieFrame benytter, hvad de kalder ‘folkets algoritme’, dvs. der ingen annoncering eller kodning, der styrer indholdet, som tværtimod er 100% baseret på, hvad brugeren finder interessant og uploader.
“IndieFrame har en stærk og passioneret stifterduo, som vil fremad, skabe en god forretning i og en positiv forandring i verden ved at give folket et talerør. Der ligger en spændende filosofi bag, der sætter en ny retning for fremtidens medier, hvorfra vi får vores nyheder, hvad og hvem vi kan stole på. Derudover er det en interessant forretningscase, som jeg tror kan give et godt return på sigt,” siger Christian Stadil om bevæggrunden for at investere. Christian Stadil har som investor gode erfaringer med lignende virksomheder, der via ny teknologi og den rette ide, ‘disrupter’ et marked, fx Tattoodo, Tradono/Trendsales, Allunite og Woomio.
Flere investorer er med
Udover Christian Stadil og Thornico går også den erfarne investor og hedgefond-forvalter Morten Mathiesen, Moma Advisors, med. IndieFrame har i forvejen rejst kapital fra bl.a. Syddansk Innovation, som har investeret DKK 2.5 mio. i virksomheden, og som nu også offentliggør yderligere investeringer i IndieFrame.
“Vi interesserer os særligt for virksomheder med teknologisk tyngde, og som samtidig kommer med noget helt nyt. IndieFrame matcher vores investeringsprofil, der er ekstremt ambitiøse mennesker bag, og teknologien bidrager til at gøre verden til et lidt bedre sted,” siger Frederik Braad, der er investeringschef i Syddansk Innovation og fortsætter:
“Vores investeringer i IndieFrame skal hjælpe virksomheden med at bryde igennem på det vestlige marked, og vi er med til at lægge bunden og gøre det muligt at tiltrække investorer i bl.a. USA.” Syddansk Innovation er ét af fire innovationsmiljøer, der investerer på vegne af staten, og har været fødselshjælper til succesfulde venture-cases, som bl.a. danske Universal Robots, der i dag er en verdensomspændende mia.-forretning.
IndieFrame er kun lanceret i en betaversion, men har allerede haft success med en lancering i Rumænien, hvor IndieFrame beviste sit værd ved at sikre dækning af et kritisabelt hospitalssystem, som ellers aldrig dækkes af de nationale medier. via helt almindelige borgeres upload af indhold, foto- og videomateriale.
Kontaktperson:
Cecilia Valsted
Telefon:51941415
 
Afsender:
IndieFrame
Flæsketorvet 68
1711 København V
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse